Annonce
Danmark

Minister vil finde nye løsninger på mangel på praktikpladser

Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Pernille Rosenkrantz-Theil vil have nye redskaber til at skaffe flere praktikpladser på erhvervsuddannelser.

Det går langsomt fremad med at skaffe flere praktikpladser på erhvervsuddannelserne. Men slet ikke hurtigt nok.

Det mener børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), som frygter for konsekvenserne for arbejdsmarkedet i fremtiden, hvis der ikke kommer mere fart på.

- Arbejdsgiverne taber, fordi de ikke får den arbejdskraft, de har behov for. Og de unge taber, fordi de ikke får den uddannelse, de har brug for, for at de kan bide sig fast på arbejdsmarkedet, siger hun.

Styrelsen for It og Læring har torsdag offentliggjort årsstatistikken for 2018 for praktikpladsområdet på erhvervsuddannelserne.

Ifølge årsstatistikken blev der sidste år indgået lidt under 45.200 uddannelsesaftaler mellem elever og virksomheder, hvilket svarer til en stigning på tre procent i forhold til 2014.

Stigningen er imidlertid primært sket inden for praktikaftaler af kortere varighed, mens antallet af praktikaftaler, der dækker hele uddannelsesforløbet, er faldet.

Problemstillingen med for få praktikpladser er ikke ny. Pernille Rosenkrantz-Theil mener, at der skal nye værktøjer i brug, "når 9000 elever på erhvervsuddannelserne mangler en praktikplads".

Spørgsmål: Så løsningen er at skaffe flere praktikpladser, men hvordan gør man det?

- Vi skal sætte os ned sammen og tage stilling til det. Men vi skal gøre os selv og hinanden den tjeneste, at vi denne gang, netop fordi det her problem er blevet debatteret i mere end tre årtier, skal kigge på nogle helt nye løsningsmuligheder.

- Det går i den rigtige retning, men i et tempo, som vi ikke kan være tjent med i forhold til den efterspørgsel, der er på faglært arbejdskraft, siger hun.

Spørgsmål: Og hvilken vej vil du gå, hvis vi taler konkrete tiltag?

- Det vil jeg slet ikke konkludere på nu. Det skal vi give os mulighed for at drøfte med hinanden, arbejdsmarkedets parter og staten. Men det er en bunden opgave, at vi tør kigge ud over de redskaber, vi plejer at kigge på.

Spørgsmål: Hvor hurtigt skal det i gang?

- Der skal forhandles private overenskomster, og dér har alle givet hinanden håndslag på, at der ikke skal sættes andre store forhandlingsforløb i gang. Det har vi selvfølgelig respekt for, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Overenskomsterne på det private område skal forhandles næste forår.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Karen Blixen som fransk kok

Mange husker Blixens franske mesterkok Babette. At forfatterinden også selv var en dygtig kok, har været en velbevaret hemmelighed - lige indtil kogebogen fra hendes læretid hos en fransk kok dukkede op. At Karen Blixen kunne noget med mad og vin ved de fleste fra "Babettes gæstebud". Fortællingen handler om den kvindelige køkkenchef, der vinder den store lotterigevinst og efterfølgende bruger alle pengene på ét måltid, som hun serverer for menigheden i en lille norsk by, hvor hun er i huset hos to puritanske provstedøtre. Hvis vi regner kuvertprisen ud i dag, svarer det til i omegnen af 25.000 kroner Undersøger man Babettes menu nærmere, er det indlysende, at den fiktive køkkenchef er en stor gastronom, men det er lige så klart, at Blixen for at skabe en sådan figur, selv måtte besidde en dyb viden om vin og mad. Spoler vi tiden knap 20 år tilbage fra udgivelsen af "Babettes gæstebud", står Karen Blixen ved et vendepunkt. Efter 17 år i Afrika måtte hun i 1931 forlade sin elskede farm, der var blevet solgt på tvangsauktion. Og hendes livs kærlighed, Denys Finch-Hatton, var styrtet ned med sit fly. Hele hendes tilværelse smuldrede. Her ved sit livs skillevej skrev hun til sin bror og delagtiggjorde ham i sine tanker om fremtiden. Hun så to scenarier for sig: Hun kunne tage til Paris og blive kok. Eller hun kunne begynde at skrive. Hun valgte som bekendt forfatterskabet. Men hvordan kunne det være, at baronessen overhovedet så kokkegerningen som en nærliggende mulighed for sin fremtid? Det var et af de spørgsmål, jeg stillede mig selv under arbejdet med min bog, "I køkkenet med Karen Blixen". Den store overraskelse for mig var, hvordan hendes breve fra Afrika er fulde af maleriske beskrivelser af arbejdet med at bygge et køkken op på farmen - et køkken, der endte med at få ry som det lokale Ritz blandt hendes rige venner. Jeg studsede også over Karen Blixens udtalelser til Femina i maj 1961. Her fortalte hun om sin tid som kokkelærling hos en fransk kok på Restaurant Rex i Bredgade under et ophold i Danmark i 1925. Det har stået hen i det uvisse, om denne historie var et udtryk for forfatterindens livlige fantasi, eller om der faktisk var realiteter bag. Som en kulinarisk detektiv gennemgik jeg minutiøst Kraks vejvisere, til jeg fandt restauranten. Det var dog ikke nok til fuld bevisførelse for, at hun skulle have slået sine folder som kokkeelev. Blixen fortalte også i sit interview, at kokken var tidligere operasanger, der øvede skalaer, mens han knaldede æg ud i gryden for at pochere dem. På en måde lød det mere som et udslag af storytellerens lyst til at entertaine end en sandfærdig erindring. Mens jeg studerede hendes kogebøger på Rungstedlund, fandt jeg dog det fældende bevis i form af en notesbog. Den var fuld af håndskrevne opskrifter på fransk og dansk - nogle nedfældet af Blixen, andre med en ukendt, svungen skrift. Jeg følte mig overbevist om, at dette måtte være opskrifterne fra læretiden. Som en slags arkæolog løftede jeg forsigtigt bogbindet af hæftet. Bindet dækkede over en fin découpage med en kok bøjet over en stor gryde og Karen Blixens letgenkendelige håndskrift henover: ”REX”. Hermed blev hendes udsagn om, at hun havde været kokkeelev dokumenteret, og alle tanker om, at det var storytellerens fri fantasi gjort til skamme. Da Blixen vendte tilbage til Afrika, brugte hun opskrifterne flittigt og lærte sin kok Kamante op efter dem. Og det var i denne periode, at hendes køkken for alvor løftede sig. Rygterne om hendes geniale køkken fik da også den senere kong Edward VIII til at invitere sig selv på middag hos Karen Blixen. Han ville have det bedste mad, kontinentet kunne byde på, og middagen til ham blev nok den største præstation i Blixens afrikanske køkken. I "Babettes gæstebud" fik Karen Blixen for alvor forenet sine to livsmuligheder. I fortællingen illustrerede Blixen, at hun betragtede kogekunsten som en ægte kunstart - og at gastronomi kan tale til vores følelser og bevæge os, ligesom musik kan fremkalde tårer, og litteratur kan gribe os om hjertet. Jeg har lavet retterne, som Karen Blixen lader Babette skabe i den berømte fortælling. Blixens oprindelige menu er kostbar og raffineret modsat den menu, de fleste kender fra Gabriel Axels filmatisering. Trumfen i måltidet er en foie gras-farseret vagtel tilberedt i en udhulet trøffel. En ret man ikke lige glemmer. Et mesterværk, der befinder sig på lige så højt gastronomisk niveau, som "Babettes gæstebud" er det litterært.

Fredericia

Druknet hjorts hoved blev kogt og renset: Imponerende opsats klar til at pynte

Annonce