Annonce
Danmark

Minister vil undersøge el-løbehjulets aftryk på miljøet

Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Det er ikke nok at se på sikkerhed for at afgøre, om el-løbehjul fortsat skal være i byer, mener minister.

Er de et skridt på vejen mod et klimaneutralt samfund eller en belastning for miljøet?

De elektriske løbehjul har været genstand for en heftig debat, efter at de har gjort deres indtog i Danmarks store byer.

Nu vil transportminister, Benny Engelbrecht (S), have gjort op, om el-løbehjulene gavner miljøet. Det skriver Børsen.

Elløbehjulene kører i de danske gader som en forsøgsordning, der gælder til januar. Her skal ordningen evalueres med fokus på færdselssikkerheden.

Men den evaluering vil transportministeren supplere med en vurdering af miljøpåvirkningen. Han har bedt Færdselsstyrelsen undersøge, hvordan de miljømæssige konsekvenser kan belyses.

Politiken har beskrevet, at de første modeller af el-løbehjulene kun holdt to til tre måneder.

Det fik Jeppe Juul, transportmedarbejder hos Det Økologiske Råd, til at konkludere, at miljøbelastningen svarede til at køre i en halvanden ton tung elbil, hvor der vel at mærke kunne sidde fem personer.

Lime, der er en af de større spillere på markedet for udlejningsløbehjul, oplyser, at selskabet allerede arbejder på at blive så CO2-neutral som muligt.

Det skriver landechefen hos Lime i Danmark, Niklas Joensen, i en skriftlig kommentar til avisen.

- Opladningen af vores løbehjul samt driften af vores værksted i København kører udelukkende på vedvarende energi.

- Derudover benytter vi kun løbehjul, der er udviklet specielt til udlejning. Det betyder, at 96 procent af et Lime-løbehjul kan genbruges, hvis det beskadiges, hvilket også er med til at begrænse vores klimaaftryk, skriver han.

/ritzau/

Annonce
Citeret artikel fra Børsen
Annonce
Forsiden netop nu
112

Så du noget?: Vidner til indbrud søges

Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Fredericia

Ungt plejefirma afviser dumping: - Vi lægger en pris, så vi kan drive en virksomhed

Fredericia For abonnenter

Hjemmepleje i udbud: Derfor har kommunen valgt nyt selskab

112

Dramatisk påkørsel ender med udvisningsdom: 29-årig med afghanske rødder anker

Annonce