Annonce
Debat

Minkskandalen skal markere afslutningen på regeringens enevældige tilgang

Den, der graver en grav...
Annonce

Læserbrev: Det har udviklet sig til en regulær skandale - at Mette Frederiksen i sidste uge stod på et pressemøde, hvor hun krævede, at alle danske mink skal aflives.

Efterfølgende er der ikke blot blevet sået tvivl om det sundhedsfaglige grundlag for den beslutning. Det har sågar vist sig, at beslutningen var i klar strid med loven.

Det er intet mindre end himmelråbende.

Anni Matthiesen. Arkivfoto

Selvfølgelig skal vi sætte folkesundheden forrest. Det skal der ikke herske tvivl om. Men en beslutning om at lukke et helt erhverv skal ske med respekt for minkavlerne - og derfor på et oplyst grundlag i en demokratisk proces.

Af den grund er det intet andet end himmelråbende, at Mette Frederiksen på et øjeblik trak tæppet væk under de danske minkavlere. At minkavlernes levebrød er væk uden reel mulighed for, at branchen kan genopstå inden for de kommende år.

Det er jo helt ubærligt at tænke på.

Minkbranchen beskæftiger 6000 personer og indbringer seks mia. kr. om året til det danske samfund. Det er derfor ikke nogen lille beslutning.

Men ikke desto mindre blev den truffet helt uden hjemmel i gældende lov - og med tvivl om det sundhedsfaglige grundlag.


Jeg mener derfor ikke, at regeringen behandler minkavlerne med den værdighed, de fortjener.

Anni Matthiesen


Jeg mener derfor ikke, at regeringen behandler minkavlerne med den værdighed, de fortjener.

I Venstre har vi stor respekt for minkavlerne. Derfor kræver vi, at danskerne og minkavlerne får de svar, som de har krav på.

Det sundhedsfaglige grundlag skal frem, lovgivningen skal være på plads, og minkavlerne skal selvfølgelig have fuld erstatning. Det kan ikke være anderledes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce