Annonce
Fredericia

Misbrugere er desperate: Corona har sendt narkopriserne op

Trine Ndzoboyi er afdelingsleder på Fredericias Rusmiddelcenter. Hun oplever mindre misbrug under coronakrisen. Måske som følge af stof-mangel på narkomarkedet, måske som følge af misbrugernes vilje til isolering og afstand. Arkivfoto: Peter Friis Autzen
Udbuddet af stoffer på Fredericias narkomarked er påvirket af de lukkede grænser.
Annonce

Fredericia: Fredericias narkomarked oplever i denne tid stigende priser. Både på narkotika, medicin og hash.

- Det skyldes de lukkede grænser, fortæller Torben Hansen.

Som tovholder på Værestedet Solstrålen har han god føling med miljøet blandt de clean og tørlagte. Men også blandt de aktive misbrugere. Og her fornemmes en efterspørgsel, der for nogle næsten er desperat.

- Fordi der ikke kommer noget ind over grænserne, er udbuddet faldet, og priserne steget, siger Torben Hansen.

Ifølge hans oplysninger er prisen på hash mindst fordoblet - måske endda tredoblet. Samme fornemmelse har Fredericia Rusmiddelcenter.

Også hårdere stoffer og illegal medicinhandel er påvirket.

- Normalt kommer en del af det ind over grænserne. Blandt andet fra Polen. Og det er væk for tiden. Det mangler rigtig meget i byen lige nu, siger Torben Hansen.

Vi oplever højere priser og mindre misbrug.

Trine Ndzoboyi

Annonce

Oplever mindre misbrug

Også hos rusmiddelcentret hører man, at Fredericias narkomarked er mere "tørlagt" end normalt.

- Vi hører om stigende priser. De, der har, vil ikke så gerne af med det, for så løber de jo selv tør - og det får selvfølgelig prisen til at stige, siger afdelingsleder Trine Ndzoboyi.

Hun havde forventet, at coronakrisen ville føre til et større rykind på rusmiddelcentret.

- Men vi har i stedet oplevet at høre mindre fra misbrugerne, og jeg kan tage mig selv i at tænke "hvor er de henne?", siger hun.

Umiddelbart forklarer hun faldet med, at misbrugerne tager ansvar og efterlever myndighedernes opfordringer til isolering og også overholder afstandskravene.

- Jeg sammenligner det med, at i denne tid går ingen jo til læge, før det er helt nødvendigt. Sådan tror jeg også, at det er blandt misbrugere: Hvis de kan vente med at gå til os, så venter de. Jeg forventer at se dem senere, siger hun.

Ligesom Torben Hansen tror Trine Ndzoboy, at alkohol i høj grad er rykket ind, hvor hash, medicin og narko er fraværende i denne tid.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Tak for kaffe: Ølbrygger åbner kafferisteri i Fredericia

Fredericia

23-årig kom alvorligt til skade på Østerstrand: Er fortsat i kritisk tilstand og skal opereres

Annonce