Annonce
Erhverv

Modefirma med tårnhøj indtjening vinder regional vækstkonkurrence

I 2010 etablerede Kim Hyldahl Mos Mosh sammen med en kompagnon, som han købte ud i 2013. Virksomheden, der har udgangspunkt i jeans til kvinder, er vækstet voldsomt og havde i 2018 et overskud på 77 millioner kroner. For to år siden solgte han 69 procent af firmaet til den tyske kapitalfond Findos Investor. Arkivfoto: Timo Battefeld
Vækstkometen Mos Mosh, der i 2018 tjente 77 millioner kroner, blev tirsdag aften kåret som EY Entrepreneur Of The Year i Region Syd- og Sønderjylland 2019.

Kolding: Design- og modetøjsbrandet Mos Mosh, der har Kim Hyldahl i spidsen, blev tirsdag aften kåret som vinder af EY Entrepreneur Of The Year i Region Syd- og Sønderjylland.

Juryen fremhæver en stærk og erfaren entreprenør, der står i spidsen for en veldrevet virksomhed med en markant vækst og flot indtjening i en hård og konkurrencepræget branche, lyder det i pressemeddelelse fra arrangør EY, der er en af verdens største revisions- og konsulentvirksomheder.

I 2017 næsten fordoblede modevirksomheden, der er specialiseret i at designe jeans til kvinder, resultatet til 48 millioner kroner efter skat sammenlignet med år før. Og i det senest offentliggjorte regnskab for 2018 steg overskuddet til 77 millioner kroner. Direktør og medejer Kim Hyldahl var da også godt tilfreds, da han i marts 2019 kommenterede regnskabet i JydskeVestkysten.

- Tallene taler deres eget sprog. Vi følger den strategi, vi har lagt. Det giver de resultater, vi ser. Vi har en organisation, der performer hver eneste dag. Vi har 30 meget dygtige medarbejdere, der sammen løfter i flok. Resultatet beviser for mig, at vi har den rigtige organisation, og at alle leverer. Det gør mig megastolt, lød det dengang fra Kim Hyldahl.

I starten af 2017 solgte han 69 procent af virksomheden til en tysk kapitalfond, der skulle hjælpe virksomheden med at komme ud til endnu flere kunder i Europa.

Annonce

Kort om Mos Mosh

Mos Mosh er et internationalt modefirma med hovedkvarteret i Kolding. I 2010 etablerede han Mos Mosh sammen med en kompagnon, som han købte ud i 2013. Grundlægger Kim Hyldahl solgte i 2017 69 procent af virksomheden til en tysk kapitalfond. Han er fortsat administrerende og kreativ direktør. Han har tidligere været brandmanager for Selected i tøjgiganten Bestseller.

Klar identitet

Vinderen kåres ikke kun ud fra virksomhedens evne til økonomisk vækst men ud fra en vurdering af flere parametre, blandt andet entreprenørens rolle, værdier, ledelse og samfundsmæssige engagement.

- Juryen peger på, at der er opbygget et stærkt brand, og årets vinder har skabt en klar identitet og høj loyalitet. Ikke bare herhjemme men også internationalt, hvor virksomheden har fået godt fat blandt andet gennem en dygtig udbygning af forhandlernetværket. Samtidig er der høj fokus på digitalisering og udbygning af netsalg, udtaler Michael Anker, Partner i EY og ansvarlig for region Syd- og Sønderjylland i EY Entrepreneur Of The Year.

Juryen hæfter sig også ved, at 90 procent af produktionen foregår i Europa for at reducere transport og sikre arbejdsforhold og kvalitet. Samtidig arbejder virksomheden for at gøre en endnu større andel af din produktion bæredygtig.

Med sejren er Mos Mosh klar til landskåringen, som finder sted i Lokomotivværkstedet i København den 28. november. Region Syd- og Sønderjylland udmærkede sig særligt i 2017, hvor regionsvinder Aller Aqua A/S også blev landsvinder.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Christian Jørgensen (V) om FN's verdensmål: Det koster noget at gøre noget, men med måde - ellers får vi gule veste på gaden

112 For abonnenter

Alarmer kan ikke holde tyvene væk alene - men det kan være et fint bidrag

Annonce