Annonce
Sport

Model sigtes for afpresning af Neymar efter voldtægtsanklage

Mark Ralston/Ritzau Scanpix
Efter at have anklaget Neymar for voldtægt er modellen Najila de Souza selv blevet sigtet af politiet.

Politiet i den brasilianske delstat São Paulo har sigtet kvinden Najila de Souza for pengeafpresning i sagen om fodboldstjernen Neymars påståede voldtægt.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Hun er også sigtet for at komme med ærekrænkende beskyldninger. Nu er det op til en dommer, om der skal føres en sag mod den brasilianske model.

Kvinden anklagede i maj Neymar for i fuldskab at have voldtaget hende under et ophold på luksushotellet Sofitel Paris Arc De Triomphe i Paris. Her mødtes de, efter at Neymar havde inviteret kvinden gennem det sociale medie Instagram.

I juli blev alle anklager droppet af politiet, som ikke kunne finde nok beviser for anklagen mod den brasilianske fodboldspiller, der til daglig spiller i Paris Saint-Germain.

Neymar har hele tiden nægtet sig skyldig i modellens anklager.

Over sommeren har Neymar også været i vælten af andre årsager. Han blev skadet umiddelbart inden det sydamerikanske mesterskab, Copa America, der blev afholdt i fodboldstjernens hjemland, Brasilien.

Siden har han kæmpet for at komme tilbage fra skaden, og sideløbende har han forsøgt at komme væk fra PSG for i stedet at vende tilbage til Barcelona.

For to år siden tog Neymar det omvendte skifte, da den franske mesterklub købte ham for 222 millioner euro (1,65 milliarder kroner) og gjorde ham til verdens klart dyreste fodboldspiller.

Det lykkedes imidlertid ikke for Neymar at komme væk fra Paris, hvor han nu må indstille sig på at tilbringe mindst halvdelen af sæsonen.

Den seneste uge har den 27-årige stjerne været samlet med Brasiliens landshold med blandet succes.

Han scorede og lavede et oplæg i sit comeback mod Colombia, i en kamp der endte 2-2. Natten til onsdag dansk tid kom han ind midtvejs i anden halvleg, da Brasilien tabte 0-1 til Peru.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia For abonnenter

Fra rugby i Erritsø til banko i Egeskov: Fotografens 10 favoritter fra ét års søndagsaviser

FC Fredericia

Minut for minut: FC Fredericia havde masser af chancer - men tabte alligevel til gæsterne fra Amager

Annonce