Annonce
Debat

Modeugen overraskede for en gangs skyld: Flere designere har noget på hjerte

Som forholdsvis nytilkommen i modebranchen har jeg et dobbelt forhold til Copenhagen Fashion Week og alle dens personaer, som to gange om året træder ud af insta-feedet og ind på Københavns fortove. Det er i sig selv et show at se, hvordan influencerne ankommer til showene i farveskrig og strudsefjer, med Chanel-tasker, katteøje-solbriller og klipklap-sko. Med indstuderede walks og poseringer kæmper de om streetfotografernes opmærksomhed og vogter på hinandens popularitet.

Som repræsentanter for noget så gammeldags som et print-blad – og endda over 30 og i almindeligt pænt tøj - står vi ved siden af og prøver mest af alt ikke at stå i vejen. Jeg elsker at betragte scenariet; på én gang betaget af æstetikken og med en næsten ubændig trang til at råbe ”Get a life!”

Selve modeshowene har jeg også typisk haft modsatrettede følelser for: På den ene side en stor respekt for designerne, som igen og igen skal genopfinde deres brand i et forsøg på både at imponere branchen og køberne. På den anden side ofte skuffet over den manglende historiefortælling. Jeg kommer fra tv-branchen og forstår det ikke: Hvis man alligevel har lejet et fedt venue, hyret 20 performere og brugt et halvt år på at lave kostumerne, hvorfor så ikke kommunikere stor underholdning med et tydeligt budskab? At se udtryksløse modeller gå ligeud fortæller mig ikke noget.

Men jeg kommer opmuntret ud af denne modeuge. Mange vil noget mere. Hos Stine Goya blev tøjet vist frem i en danseperformance af transpersoner med diva-attitudes. Designer’s Remix går efter 100 procent bæredygtighed i 2020 og viste det på en catwalk formet som jordkloden. Ganni fyrede op under fællesskabet og festede med Mø, og de modige piger bag Saks Potts jonglerede med modsætninger; vilde cowboystøvler i collab med Ecco, et levende symfoniorkester og popklassikere.

Det er, som om modebranchen har fået mere på hjerte. Og det kan ikke være en dårlig ting.

Annonce
Rikke Dal Støttrup
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme For abonnenter

Moderne ledelse handler om at se hver eneste medarbejder

Ved nytårsskiftet sad jeg - som sikkert mange andre, og funderede. Som tiden dog flyver. I år har jeg nu været leder i hele 22 år. Indrømmet, jeg er vild med det, og ikke mindst, at det hele tiden udvikler sig. For ledelse i dag er ikke det samme, som det var for få år siden. - Der har været stribevis af ledelsestrends, siden jeg satte mig i chefstolen første gang i 1998. Tæt-på ledelse, anerkendende ledelse, bæredygtig ledelse og sågar livsfarlig ledelse. Der udkommer årlige et ualmindeligt stort antal bøger om ledelse, men måske er det ikke så svært endda. For ledelse udvikler sig. Ja, der var en gang, hvor man som leder kunne vide sig nogenlunde sikker, hvis man fulgte anbefalingerne fra sin egen chef eller fra nogle af de mange bøger om ledelse. Men den formel tænker jeg ikke duer i dag. Det handler om at se. Om at se den enkelte medarbejder. Se, hvad der motiverer hende eller ham. Se, hvad der skal til for, at de trives og kan levere, det de skal. - Den eneste formel, der er for ledelse i dag, er vel, at der ikke er en standardopskrift. Ledelse handler om individer, og jeg tænker, at kun ved at se sådan på det får vi det bedste ud af hinanden. Ingen kommer på arbejde for at fise den af. I hvert fald ikke hos mig. Alle kommer på arbejde for at udføre meningsfulde opgaver, kommer på arbejde for at gøre en forskel. Det kræver medarbejderne, og det kræver vi i banken. Jeg har som de fleste andre medarbejdere, der motiveres af 10 klare mål, som de skal nå. Opgaven her er at kunne se, hvem der har det sådan, og samtidig sikre, at de 10 mål nås på en god måde. Jeg har bestemt også medarbejdere, der trives bedst med, at vi udvikler vedkommendes arbejde hele tiden. Igen er opgaven at se, hvem der har det sådan, og så løse opgaven sammen. Så for nogle medarbejdere handler det om at rydde sten af vejen, for andre om, at der skal lægges sten i vejen, ellers er det ikke udfordrende nok. - Jeg er så privilegeret at være mentor for nogle unge stræbsomme, måske potentielle ledere, uden for Sydbank. Det er dygtige talenter, der stiller krav. Når de kigger på mulige arbejdspladser, så interesserer de sig altid for, hvordan der udøves ledelse i de virksomheder, de kigger på. De er kritiske, de vil ses, og de vil sikre sig, at det er et sted, der kan være med til at udvikle dem i deres arbejdsliv. Så kan der være nogen, der mener, at det er et udtryk for, at de nye generationer er forkælede, at de vil ses, og vil have særbehandling. Dertil kan jeg kun sige, at det vil de fleste vel gerne. Altså ses og forstås. Vi vil have et arbejdsliv, der giver mening. Giver mening for os. Og det kræver ledere, der kan stille op til det. Det modsatte vil være en leder, der ud fra fasttømrede holdninger leder, som man altid har gjort, som vedkommende har lært det, dengang han eller hun selv sad på skolebænken. - I mandags havde vi på Vejlefjord inviteret til ”Året der kommer”. Det er et arrangement, hvor Sydbanks to cheføkonomer Jacob Pedersen og Søren V. Kristensen analyserer verdens sande tilstand, og hvor de kommer med deres bud på 2020 set i et finansielt perspektiv. En af pointerne var, at verdens ledere er bekymrede for fremtiden. Hvor der før har hersket optimisme, så ser det anderledes ud nu. Sandt er det da også, at kigger man ud over skrivebordskanten, og uden for Danmark, ja, så der mange usikkerheder at hæfte sig ved. Men vi som ledere har efter min mening et ansvar, over for vores medarbejdere her. Vi skal ikke kun gå forrest og rydde sten af vejen og påstå, at alt nok skal gå. Vi skal lytte til de forskellige reaktioner, vi alle har på den retning, verden udvikler sig i. Det skal vi kunne tackle, som ledere. Nu. I 2020. Og skulle vi glemme alle intensionerne om både at lytte til, og se den enkelte, så må vi håbe på, vi har ansat dygtige medarbejdere og ledere, der minder os om, hvor vi kan udvikle os.

Danmark For abonnenter

Hun blev mishandlet og indespærret: - Jeg ville stikke af, men jeg kunne ikke

Annonce