Annonce
Fredericia

Morfin-byen Fredericia: Borgmester lover flere penge til forebyggelse og behandling

Analysen er snart klar. Og byrådet har sat penge af til at føle dens anbefalinger, fortæller borgmester Jacob Bjerregaard (S). Arkivfoto: Fredericia Kommune

Jacob Bjerregaard (S) håber, at en kommende analyse kan vise nye veje i indsatsen mod blandt andet morfin-misbrug i Fredericia. Og pengene er klar.

Fredericia: - Den forebyggende indsats mod misbrug og narkomani i Fredericia skal styrkes. Det er vi i gang med. Men jeg og vi er bestemt også lydhøre over for forslag og ideer til, hvordan vi bedre hjælper folk ud af misbrug - og forebygger, at de overhovedet begynder.

Sådan siger Fredericia-borgmester Jacob Bjerregaard (S) som en reaktion på eks-narkoman Jeppe Risom Meiers efterlysning af en langt stærkere forebyggende indsats for at holde børn og unge fra stofferne. Blandt andet de morfin-præparater, der i disse år florerer så markant på Fredericias narkomarked.

- Det er meget vigtigt, at vi lytter til eks-narkomaners forslag og erfaringer. Og vi skal altid være villige til at se på, om vores systemer kan fungere bedre, siger Jacob Bjerregaard.

Annonce

Vi har fokus på området og har penge klar.

Jacob Bjerregaard (S), borgmester

Pengene er klar

Borgmesteren er enig med Jeppe Risom Meier i, at de unge har brug for et et stærkt selvværd, når de skal forsøge at holde stofferne fra livet.

Det er blandt andet dét, der sigtes på med de to nye projekter U-Turn og Headspace. Men Bjerregaard understreger, at alle spiller en rolle, når det handler om at hjælpe børn til at vokse op med et stærkt selvværd. Ikke kun de, der er ansat til det.

- Jeg synes, at vi i vores behandlingssystemer har rigtig mange, enormt dygtige ildsjæle ansat. De gør en stor og helhjertet indsats. Men vi skal altid være klar til at overveje, om tingene kan gøres anderledes. Derfor satte vi sidste år gang i en grundig analyse af hele misbrugsområdet. Den er formentlig færdig omkring årsskiftet, og det bliver spændende at se, hvad den viser, siger Jacob Bjerregaard.

I det kommunale budget står der aktuelt 750.000 kroner klar til at følge op på de anbefalinger, analysen kaster af sig.

- I forvejen sætter budgettet 750.000 kroner af til U-turn. Og måske vi kan ende med også at flytte rundt på andre midler. Det vil vise sig, siger Jacob Bjerregaard.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Inklusion skal være for barnets skyld, ikke for økonomiens

Læserbrev: Vi kendte ham godt. Vi lærere i skolens ældste klasser havde, med en vis ængstelse, på afstand fulgt Frederik op igennem de små klasser, hvor hans adfærd havde været ganske bekymrende. I frikvartererne var han nærmest mandsopdækket, for ellers endte det forudsigeligt nok i ballade. Da han nåede 7. klasse, gik Frederik stadig på skolen. I timerne sad han mest alene med hovedet begravet i computerspil. Af og til blev frustrationerne dog for store, og så måtte klassen gå et andet sted hen, hvis den ville undgå at dele skæbne med stole, borde og penalhuse, som blev kylet rundt i lokalet. Sidst i 7. klasse fik Frederik en plads i et specialtilbud. Alt, alt for sent. Man har I Vejle Kommune lovet at tilføre folkeskolen mere personale for et beløb stigende fra 10 mio. kr. i 2019 til 40 mio. kr. efter fire år. Det kvitterer vi lærere med glæde for. Men virkeligheden har vist, at vi alligevel ikke rigtig har fået flere kolleger ude på skolerne. En af grundene er, at flere og flere elever bliver skilt ud fra almenskolen og placeret i meget dyrere specialtilbud. Det betyder, at pengene går til dem og dermed ikke kan mærkes ude i skolen. I Vejle Kommune er det den enkelte skole, der skal finde pengene i budgettet til at sende elever i specialtilbud, og det er dyrt, så det fløjter. En folkeskoleelev koster 56.000 kr. om året, mens en plads i et specialtilbud kan koste 200.000 kr. Ideen fra kommunens side er at straffe skolen økonomisk, hvis den ikke magter at inkludere sine elever. Desværre betyder det, at børn med særlige behov bliver hængende alt for længe i folkeskolen, hvis skolen ikke har råd til andet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at inklusionsindsatsen i folkeskolen har været underfinansieret. Inklusionen har simpelthen været en spareøvelse. Derfor har disse børn ikke fået den hjælp, de har haft brug for, mens de kunne have haft glæde af den. Nu banker de så på til specialtilbuddene, bl.a. fordi de er blevet holdt for længe ude i almenskolen. Vi må gøre op med et system, der straffer skolerne, hvis man giver eleverne det tilbud, de har brug for, men der skal samtidig sikres ressourcer nok til at rumme børn som Frederik, både for Frederiks skyld, men også for Frederiks klasses. Især hvis folkeskolen fortsat skal være familiernes førstevalg.

Annonce