Annonce
Fredericia

Morfin-byen: SF-pres på justitsminister i spørgsmål om narko-medicin

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) kræver svar på nogle af de spørgsmål, justitsministeren ikke vil tale med ElboBladet om. Foto: Steen Brogaard
Justitsministeren vil ikke kommentere på udfordringer med morfin og anden medicin på narkomarkedet. Men det kommer han til alligevel.

Fredericia: Vil justitsminister Nick Hækkerup (S) øge fokus på morfin- og medicin-handel på narkomarkedet? Og vil han nedsætte straffelovens bagatelgrænse på området?

De to spørgsmål vil han ikke tale med ElboBladet om. Redaktionen har adskillige gange bedt ministeren om interview eller en kommentar, men afvises hver gang. Ministeriet vil ikke oplyse, om afvisningen kommer fra ministeren personligt, eller om spørgsmålene bremses af hans presse- og kommunikationsafdeling.

Nu tager SF's medlem af Folketingets retsudvalg, Karina Lorentzen Dehnhardt, spørgsmålene op overfor ministeren. Spørgsmål fra et folketingsmedlem kan han ikke undslå sig at svare på.

Karina Lorentzen har også foreslået sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S), at der etableres en arbejdsgruppe - eller en taskforce - til at udtænke nye skridt mod det stigende misbrug af morfin og andre medicintyper. Magnus Heunicke oplyser, at spørgsmålet kræver nærmere overvejelse, og at han forventer at kunne svare sidst i oktober.

Annonce
Nick Hækkerup (S) vil ifølge ministeriets presse-afdeling ikke tale med ElboBladet om problemet med morfin og anden medicin på narkomarkedet. Foto: Steen Brogaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

I stedet for en ny bro skal der anlægges en ny sti på Den gamle Lillebæltsbro

Læserbrev: Det er helt forkerte betragtninger, der ligger til grund, når der lægges op til en ny Ny Lillebæltsbro og dermed til yderligere at lægge beslag på naturværdier til fordel for gigantiske bro- og vejprojekter på bekostning af reel livskvalitet. Hvor bliver klimaudfordringerne af i denne debat? Der går desværre fortsat alt for megen monumentalisme og "se-mig-her-projekter" i politikerne: "Se JEG har været. De bygger et monument for mig". Grøn Kultur Danmark anbefaler, at der i stedet sættes fokus på kvalitet frem for kvantitet - livskvalitet frem for vækst. Og det ud fra den simple betragtning, at det er vi nødt til, hvis menneskeheden skal overleve blot et par generationer endnu. "Det er", med Steen Hildebrandts ord (professor emeritus og adjungeret professor, red.), "ikke længere nok med en retningsændring. Det er nødvendigt med en total reorganisering af det samfund, den vestlige verden har indrettet sig på." Grøn Kultur Danmark anbefaler, at der tænkes mere i mindre, simplere og nærværende projekter. Vi bliver nødt til at skære ned på vores forbrug, slagte den hellige ko "vækst", fjerne pseudoarbejde, nedsætte arbejdstiden og fordele arbejdet på alle ressourcekompetencer som et skridt i en ny retning og tankegang. Grøn Kultur Danmark anbefaler, at der som led i en ny strategi i stedet for overvejelser om en ny broforbindelse anlægges en ny sti på Den gamle Lillebæltsbro, vel vidende at den ikke væsentligt vil kunne aflaste fremtidens forventede trafikstigning. Det skal den heller ikke: Den trafikstigning skal vi helt undgå at skabe. Giv dig tid. Brug din cykel, gå, benyt toget og nyd samvær med nye mennesker og vær med til at højne fysisk og psykisk folkesundhed.

112

Var det en indbrudstyv, genboen så? Politiet leder efter mand med gul pose

Annonce