Annonce
Fredericia

Morfinbyen: Minister ser ikke behov for nye tiltag mod misbrug

Sundheds- og Ældreminister Magnus Heunicke (S). Foto: Steen Brogaard
Der er ikke brug for at udtænke nye tiltag i kampen mod morfinmisbrug, mener Magnus Heunicke.

Fredericia: - Vi spilder tiden. Og det her kommer til at ramme os lige i røven om nogle år, når der er rigtig mange flere misbrugere.

Folketingsmedlem Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) er frustreret over et svar fra sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S). Efter nogle ugers overvejelse afviser han nu hendes forslag om at etablere en særlig arbejdsgruppe, der skal udtænke nye metoder til kampen mod misbrug af morfin og andre medicintyper på narkomarkedet.

- Jeg havde håbet, at det langsomme svar var tegn på, at han gjorde sig reelle overvejelser. Men nej. Jeg er dybt skuffet, og jeg synes ikke, at de ved, hvad de snakker om, siger Karina Lorentzen.

Med "de" henviser hun til de sundheds- og justitsmyndigheder, Magnus Heunicke har hørt, inden han sendte sit svar til Karina Lorentzen.

- Jeg synes kun, at de kradser i overfladen af det her problem. Vi trænger til at grave dybere ned, inden problemet vokser sig meget større. Der skal fokus på emnet, siger Karina Lorentzen.

Hun er valgt i Kolding og har fulgt udviklingen i Fredericia, hvor problemet med morfin-misbrug er stort.

Annonce
Det er ikke min opfattelse, at der bør nedsættes en særskilt task force.

Magnus Heunicke (S), minister

Tiden går

Magnus Heunicke mener, at de allerede eksisterende tiltag mod ulovlig medicinhandel er effektive nok.

I sit svar henviser han blandt andet til et særligt overvågningssystem, der giver sundhedsmyndighederne indsigt i, om læger udskriver mistænkeligt meget af bestemte medicintyper. Han henviser også til Sundhedsstyrelsens såkaldte forebyggelsespakke, der skal understøtte kommunernes forebyggende indsats. Og han lover, at næste gang forebyggelsespakken skal opdateres, vil det blive overvejet, om den skal indeholde anbefalinger specifikt på forebyggelse af medicin- og morfinmisbrug. Men indtil da skrives emnet ikke selvstændigt ind i anbefalingerne.

På baggrund af oplysninger fra blandt andre styrelser og politi konkluderer ministeren, at der ikke er brug for at udtænke nye tiltag.

- På baggrund af høringen er det ikke min opfattelse, at der bør nedsættes en særskilt taskforce, der skal se på bekæmpelse af handel og misbrug af receptpligtige lægemidler, skriver han i sit svar.

Som tidligere omtalt i ElboBladet har Rigspolitiet ikke overblik over, hvordan problemet med ulovlig morfin- og medicinhandel udvikler sig - i hvert fald ikke hvad angår sigtelser og domme. Den slags gemmer sig nemlig i den øvrige narkotikastatistik.

Retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt (SF). Foto: Steen Brogaard
Morfin-præparater er et problem på det fredericianske narkomarked. Arkivfoto: Peter Friis Autzen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Store ambitioner: Restaurant skal sætte Vejle på det gastronomiske verdenskort

Fredericia

De unge løvers hule findes i Fredericia Idrætscenter: Nyt middel mod måger blev kåret som årets vinderforslag på Innocamp

Annonce