Annonce
Danmark

Morten Østergaard vil trække regeringen mod højre: Danskerne gav ikke mandat til et skarpt venstresving

Morten Østergaard ser mod højre. Han vil i denne valgperiode gøre, hvad han kan for, at den socialdemokratiske regering samarbejder hen over midten med især Venstre. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Rød blok skal ikke isolere sig, men samarbejde med de borgerlige partier. Og det gælder især på udlændingepolitikken. Østergaard mener, Radikale Venstre sidder på de afgørende mandater, og dem vil partiet bruge på at tvinge forhandlingsdøren

Politik: Morten Østergaard er den type, der altid virker til at have energi til at fortsætte - også når andre for længst har udtømt alle depoter. Ligeligt imponerende og irriterende.

På trods af en historisk lang valgkamp og efterfølgende seje regeringsforhandlinger er der ingen træthed at spore hos den politiske leder af Radikale Venstre. Tværtimod giver hans humør mere mindelser om en kvie, der lukkes ud på græs efter en lang mørk vinter i stalden.

Partiet holder i disse dage sommergruppemøde i Nyborg.

- Jeg er ekstremt utålmodig for at komme i gang, fortæller Morten Østergaard til avisen Danmark, inden han i en meget lang talestrøm redegør for, hvad Radikale Venstres politiske projekt bliver de næste fire år. Han fortæller med så stor ihærdighed, at pointerne nærmest snubler over hinanden.

- Det bliver enormt interessant, om vi er i stand til at indtage rollen som brobyggeren, der sørger for, at vi ikke bare forpupper os i det nye flertal, der har bragt en lille regering til magten, men at vi i stedet faktisk forsøger at forandre.

Annonce
Det bliver enormt interessant, om vi er i stand til at indtage rollen som brobyggeren, der sørger for, at vi ikke bare forpupper os i det nye flertal, der har bragt en lille regering til magten, men at vi i stedet faktisk forsøger at forandre.

Morten Østergaard, partileder, Radikale Venstre

Forandring kræver brede aftaler

"Forandring" er et ord, Morten Østergaard tager i sin mund utrolig ofte. Både politikken, men også metoden skal ifølge den radikale leder forandres.

- Folk skal kunne se, at politik handler om at udrette noget for folk, og ikke bare om at lege kispus med hinanden.

- Men hvorfor er det egentlig så slemt, at de, der har vundet valget, også er dem, der bestemmer?

- Jo bredere, vi funderer det, desto mere sikre er vi på, at pendulet ikke bare svinger, hvis vi igen får en regering, der baserer sig på den yderste højrefløj, svarer Morten Østergaard.

Udlændingepolitik vendt på hovedet

Umiddelbart skulle man måske tro, det primært var på det økonomiske område, at Radikale Venstre ville samarbejde med de borgerlige partier. Det er det selvfølgelig også, men noget mere overraskende rækker Morten Østergaard nu også hånden ud, når det kommer til udlændingepolitikken.

Den radikale leder mener, at det er et område, der alt for længe har været præget af ustabilitet og politisk positionering.

- Jeg håber, vi kan få en ny retning for udlændingeområdet, så vi ikke bare etablerer et nyt yderpunkt med rød blok, men at det reelt bliver noget, der er holdbart, og som kan føre til, at vi kommer et andet sted hen, hvor vi løser virkelige problemer, fortæller Morten Østergaard.

Han slår samtidig fast, at han ikke har nogen forventning om, at Venstre og Det Konservative Folkeparti bare æder Radikale Venstres udlændingepolitik råt.

- Jeg gør mig ikke nogen illusioner om, at folk nu begynder at sige, at Radikale Venstre havde fat i den lange ende. Jeg siger bare, at mit ambitionsniveau rækker til mere end at få nogle indrømmelser på udlændingeområdet, som blå blok så kan kritisere. Mit ambitionsniveau rækker til at få en holdbar ny retning i udlændingepolitikken.

Tre steder på udlændingeområdet, hvor Radikale Venstre vil samarbejde

1 Tolkegebyr i sundhedsvæsenet skal afskaffesI dag skal udlændinge, der har boet mere end tre år i Danmark uden at have opnået tilstrækkelige danskkundskaber, opkræves et gebyr ved tolkning. Ordningen blev indført under den tidligere regering og har været udskældt af fagprofessionelle og en række regionrådspolitikere. Radikale Venstre vil have afskaffet egenbetalingen.2 Integrationsgrunduddannelse skal være for flereIntegrationsgrunduddannelsen - også kaldet IGU'en - er en toårig uddannelse, hvor flygtninge og familiesammenførte til flygtninge introduceres til det danske arbejdsmarked. Uddannelsen inkluderer skoleundervisning og en lønnet praktikstilling på en virksomhed. Ordning er kun åben for folk, der har haft folkeregisteradresse i Danmark i under fem år. Radikale Venstre vil have den udvidet, så også flygtninge, der har været i landet i længere tid, kan få uddannelsen.3 Nemmere for danskere at få familiemedlemmer til DanmarkMange etniske danskere kan i dag ikke få deres nære familiemedlemmer familiesammenført til Danmark på grund af de danske udlændingeregler. Radikale Venstre vil have lempet reglerne. Blandt andet skal kravet om at stille bankgaranti droppes.

Den ubekendte faktor

Der er dog ikke meget ved at danse alene, og Morten Østergaards drømmesyn for det brede samarbejde bygger på en ubekendt faktor, hvilket han godt selv er klar over.

- Det kræver, at de borgerlige partier er klar til at drive et samarbejde på sund fornuft og ikke symbolpolitik, fortæller Morten Østergaard og lægger ikke skjul på, at han særligt har forhåbninger til Venstres forandringsvilje.

- Hvorfor mener du, at Venstre pludselig skulle være klar til at lempe udlændingepolitikken?

- Jeg synes, at jeg ser en opblomstring af nogle toner, hvor vi jo blandt andet i valgkampen så, at man lagde afstand til Sjælsmark Kaserne. Spørgsmålet om kvoteflygtninge blev der også blødt op på, svarer Morten Østergaard og fortsætter:

- Det er jo et udtryk for, at debatten har flyttet sig fra, at det nærmest var ligegyldigt, hvordan man strammede - bare det kunne tælle med, så vi kunne få kage igen - og til at man nu forholder sig mere til det som til så meget andet politik.

Danskerne malede ikke Folketinget rødt ved valget. Det mener Radikale Venstres leder, Morten Østergaard. I stedet gav befolkningen mandat til forandring funderet hen over midten af dansk politik - og derfor vil De Radikale bygge bro mellem S og V. Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix

Op til Enhedslisten

Men samarbejdet med de borgerlige partier skal som nævnt ikke begrænses til udlændingepolitikken. Ifølge Morten Østergaard er der en lang række områder, hvor han i forhandlingslokalet vil forsøge at bygge bro over midten.

Den radikale leder føler med andre ord ikke, at hans parti er bundet til rød blok af det såkaldte forståelsespapir, der blev formuleret af partierne i rød blok under regeringsforhandlingerne, der sikrede Socialdemokratiet regeringsmagten

- Forståelsespapiret er en binding af Socialdemokratiet på, hvad partiet skal levere, men det er jo ikke en binding af, hvem der skal være med i det, fortæller Morten Østergaard, der samtidig prøver at ridse op, hvordan han ser den parlamentariske situation.

- Som jeg ser det, kan der dannes flertal på tre måder: med os, med Venstre eller med Dansk Folkeparti. Og selvfølgelig skal venstrefløjen så være med i to af de tre tilfælde.

- Fravælger du ikke Enhedslisten, hvis du vil samarbejde med Venstre?

- Ikke nødvendigvis. Det er i høj grad også op til Enhedslisten selv. Da vi for eksempel lavede et energiforlig med den tidligere regering, åbnede det for, at alle Folketingets partier endte med at være med i den aftale, fortæller Morten Østergaard uden at nævne, at de andre partier i rød blok dengang følte sig presset ind i en aftale, fordi Radikale Venstre havde forhandlet solo.

Ikke mandat til venstresving

Det er da også stærkt tvivlsomt, at Enhedslisten skulle abonnere på Radikale Venstres ambition om et samarbejde med de borgerlige. Som i en tovtrækningskonkurrence må de to partier således formodes at forsøge at trække den socialdemokratiske regering i hver sin retning i forhandlingslokalerne.

Enhedslisten vil i den sammenhæng insistere på, at danskerne har sammensat et rødt Folketing, hvor de venstreorienterede partier står historisk stærkt. Ergo skal der føres rød politik. Men den analyse er Morten Østergaard lodret uenig i.

- Min grundlæggende pointe er, at danskerne gav mandat til forandring. Jeg mener ikke, at danskerne gav et mandat til et skarpt sving til venstre i dansk politik, fortæller han.

- Men står de venstreorienterede partier ikke historisk stærkt i Folketinget?

- Socialdemokratiet gik lidt tilbage, Enhedslisten gik tilbage, SF gik frem, vi gik noget mere frem.

- Og Alternativet tæller du ikke med på venstrefløjen?

- Næ, det gør de jo ikke engang selv, svarer Morten Østergaard og fortsætter.

- Jeg siger det jo ikke for at yppe kiv, jeg siger det, fordi det er en anden retning end at dreje 90 grader til venstre i dansk politik. Det er ikke holdbart, og det vil ikke være respektfuldt over for dem, der stemte noget andet.

Radikale har afgørende mandater

Én ting er dog, hvad Morten Østergaard vil, noget andet er, hvad Mette Frederiksen har af planer. Og at dømme efter hendes valgprogram, virker statsministeren til at søge i en klassisk socialdemokratisk retning, hvilket må formodes at appellere mere til de røde partier end de blå.

- Er det i sidste ende ikke Mette Frederiksen, der afgør, hvem der skal forhandles med?

- Næ, grunden til at jeg har glædet mig så meget til at komme tilbage efter sommerferien, det er jo, fordi jeg mener, at vi er i en position, hvor vi kan præge tingene i en retning, hvor vi kan skabe den forbindelse, og det vil vi gøre aktivt, svarer Morten Østergaard.

- Når man har en regering, der kun består af ét parti, så skal der jo flere partier til at føre politik, og derfor kan man jo formidle rigtig meget ved at være de afgørende mandater.

Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

FC Fredericia

Minut for minut: Suveræne FC Fredericia knuser Nykøbing FC i overlegen sejr 

Annonce