Annonce
Fredericia

Personbil kørte ind i lastbil på motortrafikvej - bilisten dræbt

Ulykken på motortrafikvejen mellem Vejle og Fredericia skete tæt ved Spang Å. Foto: Flemming Larsen
Annonce

Børkop: En bilist mistede torsdag formiddag livet, da vedkommendes bil af endnu uvisse årsager kørte over i modkørende vejbane, hvor en tankbil kom kørende.

Ifølge vagthavende ved Sydøstjyllands Politi, Torben Møller, har man ikke yderligere oplysninger om bilisten, da politiet er i fuld gang med at underrette de pårørende.

Ulykken skete på motortrafikvejen mellem Vejle og Fredericia, nærmere bestemt ved Spang Å, som deler Vejle og Fredericia kommuner. Alarmcentralen modtog anmeldelse klokken 10.40

Både politi, beredskab og lægehelikopter deltog i redningsarbejdet.

Ved middagstid oplyste vagtchefen til Ritzau, at vejen fortsat var spærret for trafik, og at der er etableret omkørsel. En bilinspektør skal  undersøge forløbet nærmere.

Midt på eftermiddagen var vejen ryddet, og trafikken gled uhindret forbi ulykkesstedet.


Lægehelikopteren deltog i redningsarbejdet. Foto: Flemming Larsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Ældre Sagen udskyder årsmøde i idrætscenteret: - Vi finder det rigtigst

Danmark

Arbejde længe, men i eget tempo

Fredericia For abonnenter

Få overblikket: Coronasmitten er spredt over alt i Fredericia

Annonce