Annonce
Alarm 112

Motorvejsspor spærret i to timer: Motorcyklist gled i olie

Søndag eftermiddag måtte brandvæsenet spærre et spor samt nødsporet på motorvejen på Lillebæltsbroen. En varevogn havde spildt noget olie af en slags. Arkivfoto: Kathrine Jensen
Annonce

Fredericia: Søndag i de sene eftermiddagstimer måtte bilister væbne sig med ekstra tålmodighed, hvis de skulle fra Jylland til Fyn via Lillebæltsbroen. En varevogn havde spildt noget olie af en slags i første vognbane, og da det var et langt spor – en kilometers penge vurderer indsatsleder Ulrik Strehle det til - tog oprydningen lang tid.

- Det var en lang strækning, så vi lukkede første vognbane samt nødsporet. Derefter lagde vi grus på og fejede sammen, hvorefter en fejemaskine samlede det hele op, lyder det fra indsatslederen.

Den ukendte olie blev spildt fra cirka midten af broen og i et spor ind til land. Varevognen, der havde tabt den ukendte men glatte væske, var selv på stedet.

Ulrik Strehle oplyser desuden, at en motorcyklist forulykkede grundet forureningen. Han gled på vejbanen. Hans tilstand ved indsatslederen intet om, da brandvæsenet ikke som sådan havde noget med den del af episoden at gøre.

Nødsporet og første vognbane var spærret i små to timer.

Spildet udgjorde et par liter.

- Det var nok til, at det var glat, siger Ulrik Strehle.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce