Annonce
Fredericia

Muddersuccesen bliver større: Mud Race udvides til to andre byer

Et løb som er vildt og sjovt, det har ramt plet for firmasporten i Fredericia. Ladies Mud Race-udgaver i hele landet er blevet voldsomt populære. Arkivfoto

Firmasporten i Fredericia udvidet med Mud Race i Aalborg og Slagelse. I Aalborg var 800 billetter revet væk på 20 minutter. Udgaven i mørke har fået de første 100 på banen.

Fredericia: Fredericia Fag- og firma kan konstatere, at de har ramt helt rigtigt med deres idé om et løb med spændende udfordringer kun for kvinder.

Mens Fredericias udgave af årets Mud Race blev udsolgt på få timer, så er nye byer kommet på listen over udgaver af Ladies Mud Race.

- Vi har udvidet Ladies Mud Race til to byer mere her i 2018, hvor Aalborg og Slagelse også er kommet med på konceptet. Vi åbnede tilmeldingerne for de to byer lørdag middag, og Aalborg fik udsolgt med 800 billetter på 20 minutter, og der er solgt 323 ud af 600 billetter i Slagelse efter et døgn, siger en glad løbsansvarlig Ib Østergaard.

Samtidig brugte over 100 kvinder lørdagen til at melde sig til Fredericias særlige Dark Edition af kvindeløbet.

- Der er 117 tilmeldte på nuværende tidspunkt, og det følger helt vores forventninger, siger Ib Østergaard.

Fag og Firmaidrætten har valgt at lave et ekstra mindre løb 6. marts, hvor udfordringerne under de 5,5 km løb er suppleret med, at det foregår i mørke i Hannerup Skov.

- Vi har sat et loft på 250 deltagere til det løb, siger Ib Østergaard, som er stolt over, at man som forening har kunnet ramme en løbstype, som giver kvinder lyst til at tage løbeskoene på.

- Interessen viser, at det var en rigtig beslutning, vi traf med vores første Mud Race i 2016, siger Ib Østergaard.

Annonce

På tyve minutter var 800 billetter revet væk i Aalborg.

Løbsansvarlig for Ladies Mud Race Ib Østergaard, Fag- og Firmaidrætten i Fredericia
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce