Annonce
112

Mulig knivtrussel ved Lidl og mange indbrud i weekenden

Arkivfoto: Michael Bager
Flere adresser har i løbet af weekenden haft besøg af ubudne gæster. Desuden modtog politiet fredag eftermiddag en anmeldelse om en person, der var blevet truet med en kniv ved Lidl på Vejlevej.

Fredericia: Mellem fredag og søndag har der været adskillige indbrud i Fredericia Kommune. Blandt andet på Baunevej i Snoghøj. Her er der fredag mellem klokken 07.00 og 20.20 stjålet en bærbar computer fra Apple. Indbrudstyven er ifølge vicepolitikommissær Finn Ellesgaard Nielsen fra Sydøstjyllands Politi formentlig kommet ind i huset ved at brække et kældervindue op med en skruetrækker.

På Lærkevej er der anmeldt et indbrud i tidsrummet fredag fra klokken 18.00 til 21.00. Her er et vindue i en terrasedør blevet knust, og der er stjålet smykker samt en computer.

Et kældervindue var også indgangen ved et indbrud på Bülowsvej søndag mellem klokken 17.45 og 19.55. Der er stjålet en Huawei-mobiltelefon og en pung med diverse personlige kreditkort.

Søndag mellem klokken 13.30 og 20.05 er der stjålet en mobiltelefon fra Apple, smykker samt et mindre kontantbeløb fra en adresse på Asser Jensens Vej, hvor et stuevindue er opbrudt.

Fra Stenhøjvænget er en terrassedør opbrudt, men der er umiddelbart ikke stjålet noget. Indbruddet er sket mellem klokken 17.30 og 19.30 søndag.

To indbrudstyve blev opdaget, da de søndag omkring klokken 20.39 var i gang med at begå indbrud på Uranusvænget. Her er et soveværelsesvindue opbrudt, men en anmelder bliver opmærksom på tyvenes foretagende. Der er umiddelbart ikke stjålet noget. Finn Ellesgaard Nielsen fortæller, at politiet efterfølgende uden held forsøgte at finde indbrudstyvene, som de ikke har noget klart signalement af. Dog fandt de en række tyvekoster, som muligvis stammer fra andre indbrud. Det skal yderligere efterforskning afklare.

Annonce

Mulig trussel med kniv

Politiet modtog fredag eftermiddag klokken 16.37 en anmeldelse om, at en person var blevet truet med en kniv ved Lidl på Vejlevej. Der har formentlig været noget slagsmål inden da, fortæller Finn Ellesgaard Nielsen. Da flere politipatruljer ankom til stedet, var det kun den mulige forurettede, der fortsat var til stede.

På Vejlevej blev en 29-årig mand i en personbil standset søndag morgen og sigtet for at køre bil i frakendelsestiden. Manden er fra Fredericia.

Finn Ellesgaard Nielsen oplyser endvidere, at de seneste ugers nedbør ikke har givet anledning til udfordringer af større karakter i løbet af weekenden.

- Det har været mindre ting. Det har ikke været noget, der ikke kunne styres med skiltning og lignende, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Live: FN-klimatopmøde udskudt på grund af coronavirus

Annonce