Annonce
Kultur

Museerne i Fredericia vender tilbage til hverdagen på torsdag - Arkivet må vente

Fra næste uge bliver der igen mulighed for at komme ind på blandt andet bymuseet, oplyser museumsleder Karsten Merrald Sørensen fra Museerne i Fredericia. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
I næste uge genåbner Museerne i Fredericia efter flere ugers nedlukning. Lokalhistorisk Arkiv bliver dog ikke åbnet lige med det samme.

Fredericia: Fra på torsdag bliver det igen muligt at aflægge blandt andet Fredericia Bymuseum et besøg.

Den seneste aftale om genåbning efter corona betyder, at landets museer igen må holde åbent. Da offentlige medarbejdere i blandt andet Region Syddanmark også må vende tilbage til deres arbejdsplads fra på onsdag, baner det vejen en genåbning af Museerne i Fredericia, fortæller museumsleder Karsten Merrald Sørensen.

- Vi var jo forberedt på at åbne 8. juni efter de seneste retningslinjer, så vi har speedet op i forhold til de praktiske ting.

- Vi glæder os sindsygt meget, og vi er stort set klar til at følge alle retningslinjer, og vi bliver 100 procent klar i næste uge, siger Karsten Merrald Sørensen.

Annonce

Lokalhistorisk Arkiv må vente

Det er dog ikke alle dele af Museerne i Fredericia, der bliver klar til at åbne på torsdag. Lokalhistorisk Arkiv på Frederik den III's Vej åbner ikke endnu.

- Det er et sted, som er lidt mere udsat, fordi der står computere til offentlig brug, så vi skal have gode vaner indarbejdet om, hvordan de skal håndteres. Det gælder også, hvordan folk skal sidde med bøger og holde afstand, men det finder vi ud af.

Siden museet sidst har haft åbent, har medarbejderne arbejdet hjemmefra. Nu vender de tilbage til en mere normal hverdag, hvor en del af personalet kommer til at bruge tid på den traditionsrige, årlige markering af 6. juli-dagene.

- Det bliver, som det plejer på det her tidspunkt af året. Det bliver bare på en anden måde, end det plejer. Derudover har vi også andre ting, som Genforeningen, der også bliver udført på en anden måde, end vi havde håbet, men som dog bliver formidlet.

- Medarbejderne har glædet sig rigtig, rigtig meget, men vi skal også lige finde tilbage i den rytme, de skal være i, siger Karsten Merrald Sørensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Plads til både unge og ældre: 84 boliger på Nymarksvej nærmer sig opførelse

112

Døgnrapporten: Politi fik anmeldelse om unge på tag af daginstitution

Annonce