Annonce
Kultur

Musicalteater får konkurrence: Musik, dans og skuespil om verdenskendt stemme

Den verdenskendte franske sangerinde, Edith Piaf (1915-1963), skildres i ord og toner i den første musical, det semiprofessionelle Teater Malstrøm i Fredericia sætter op. Der er premiere til foråret. Foto: Wikimedia Commons
For første gang binder Teater Malstrøm an med genren og opfører stykke om Edith Piaf. Senere i 2022 kommer også afløser for populære burlesque-shows.

Fredericia: Snart kan man opleve musicaler på begge de lokale teatre og ikke kun på det professionelle Fredericia Musicalteater.

Det semiprofessionellen Teater Malstrøm har afsløret repertoiret for 2022, og i marts og april er der premiere på en musical om den franske sangerinde, Edith Piafs, liv.

Den skulle være vist sidste år, men corona kom i vejen, og i februar i år døde Malstrøms instruktør og kunstneriske leder, Michael Hansen, tilmed. Uventet og pludseligt.

Annonce

Pia Holst Jeberg, 44, Skærbæk, spiller hovedrollen, og på lørdag er der audition til andre roller, fortæller teaterleder, Martin Bach Sørensen, til Fredericia Dagblad:

- Hun var med i vores kabaret om Liva Weel og tidligere også et af vores burlesque-shows. Desuden har hun været jazzsangerinde i Californien.

Nu tør vi

- Vi har talentet og erfaringen nu til at sætte en musical op. Det bygger naturligt videre på de kabaretter og shows, vi har lavet hidtil, forklarer Martin Bach Sørensen:

- Desuden er det et godt manuskript og en fantastisk forestilling, som for nogle år siden kørte med stor succes på Aalborg Teater.

Forskellen på de musikalske kabareter, Teater Malstrøm og Michael Hansen har produceret siden etableringen i 2016, og en egentlig musical - der nu venter publikum i Det Bruunske Pakhus - er, at en musical har en gennemgående handling og egentlige replikker. Samt naturligvis dans og musik og levende sang.

Nanne Siff Rasmussen instruerer.

Annonce

Burlesque+ venter også

Edith Piaf (1915-1963) fik tilnavnet spurven.

Forestillingen på Teater Malstrøm handler den franskesangerindes opture og nedture, kærlighed, savn og sorg - skildret gennem Piafs udødelige sange og chansons.  Teater Malstrøms udgave af musicalen bygger på Pam Gems stykke om Edith Piaf fra 1978, opsat i både England og USA.

Vi har talentet og erfaringen nu til at sætte en musical op. Det bygger naturligt videre på de kabaretter og shows, vi har lavet hidtil.

Martin Bach Sørensen, leder af Teater Malstrøm

Efteråret 2022 byder på en arvtager til de populære burlesque-shows, som Teater Malstrøm også har udviklet. Det vil sige mimesang og erotiske pikanterier i henholdsvis flotte skrud og meget lidt lingeri.

- Ja, vi præsenterer "Showdown - burlesque, dance og diva", som er en slags battle eller dyst, hvor publikum selv er med til at vælge numre og sange, så forestillingerne kan blive forskellige fra aften til aften, fortæller teaterleder, Martin Bach Sørensen.

Teatrets egne, Sidsel Nygaard og Luise Lee Falslund, henholdsvis instruerer og koreograferer.

Endelig bliver jule- og familieforestillingen i Malstrøm i 2022 den elskede historie om Peter Pan.

Også klimaforestilling i 2022

"Madam Grøn fra Hirtshals" spiller i maj og juni fire-fem steder i Fredericia Kommune. Den kombinerer teater med debat med publikum og er for alle.

Det er Fredericia Kommune, der har købt forestillingen hos Teater Malstrøm for at sætte fokus på kommunens nye klimaplan.

Christina Lindbæk instruerer.

Annonce
FC Fredericia For abonnenter

Karakterbogen: FC Fredericia spillede langt under niveau i Køge

Danmark

Fredagens coronatal: Næsten 4,5 millioner danskere har fået mindst ét stik med corona-sprøjten

Annonce
Annonce
Annonce
FC Fredericia

Andet nederlag i træk i 1. division: FC Fredericia brændte for meget og faldt med et brag i Køge

Fredericia For abonnenter

Ventelisten vokser: Borgerlige vil have private til at bygge plejehjem

Erhverv

Stor energikoncern satser på ladestandere til elbiler: Opkøber en tredjedel af nystartet virksomhed

Fredericia

Pizzeria sat til salg: Helbredsproblemer tvinger Ugur til afsked efter 21 år bag disken

Kolding

Lyt: Videoovervågning af hjemmeplejen - Er der en lummerfætter i Kolding?

Kultur For abonnenter

Kvinderne styrer: 'Gift ved første blik'-mændene har problemer med kæledyr og prutter

Kultur

Connie Hedegaard sætter fokus på klimaforandringer

Fredericia

Læser I med, mænd? Mikkel er på vej med en gågadebutik for jer

Fredericia For abonnenter

Charlotte valgte corona-job med hjertet: Hun har stukket i hundredvis af overarme

FC Fredericia

Se videoanalysen: FC Fredericia er stort set sikker på top-6: Så få point skal der til, før sæsonens mål er opnået

Fredericia For abonnenter

Analyse: Kommer 8. budget i træk i hus med alle stemmer? Man fristes til at sige næppe, for meget er på spil

Fredericia HK

Skamfuldt og respektløst: Derfor drømmer FHK-streg ikke allerede om Gudmundur Gudmundsson

Annonce