Annonce
Fredericia

Musikliv må have nødhjælp på grund af teaters succes

Fredericia Byorkester (billedet) og Fredericia Musikforening må bede politikerne i kommunens kultur- og idrætsudvalg om ekstra midler. Fordi der ikke mere er så god plads på Fredericia Teater til koncerter - og dermed indtjening - som tidligere. På teatret optager de senere års populære musicaler megen plads i årskalenderen. Privatfoto

Politikerne i kultur- og idrætsudvalg sender ekstra 55.000 kroner af sted til orkester og forening. De forudser - eller må notere sig - øgede udgifter, fordi teater er optaget af populære musicaler.

Fredericia: Kommunens kultur- og idrætsudvalg har ekstraordinært bevilget 25.000 kroner i underskudsgaranti til Fredericia Byorkester og 30.000 i ekstratilskud til Fredericia Musikforening.

Musikforeningen har søgt, da dens offentlige nytårskoncert i januar 2018 gav 80.000 kroner i underskud. Koncerten måtte holdes på Fredericia Gymnasium, fordi Fredericia Teater var optaget af sine succesfulde musicaler. Musikforeningen sælger normalt 500-600 billetter. Tallet faldt til 250.

Byorkestret vil gerne sikre sig garantien på 25.000 kroner, fordi orkestrets forårskoncert til maj afvikles i Eksercerhuset på Bülows Kaserne. Ligesom Fredericia Musikforening kan Fredericia Byorkester ikke leje teatret i så vid udstrækning som tidligere på grund af "Seebach", "Shu-bi-dua" og de andre populære, professionelle forestillinger. Et alternativ som Tøjhuset i Gothersgade er ikke stort nok til de 500 tilhørere, som forventes til koncerten.

Men Eksercerhuset er umøbleret, og der er i forbindelse med forårskoncerten en række udgifter forbundet med brugen. Politikerne i udvalget bevilgede allerede tidligere i år 18.500 kroner til en scenebagvæg.

Succesen på Fredericia Teater gør jo, at andre bliver lidt klemt, men vi prøver så godt, vi kan, at give lidt ekstra tilskud til løsninger. Vi føler dog helt grundlæggende, at man ikke skal lægge sten i vejen for teatrets succes, og det fornemmer jeg enighed om i udvalget

Næstfmd. i kultur- og fritidsudvalget, Christian Jørgensen (V)

Politisk prioritering

- Succesen på Fredericia Teater gør jo, at andre bliver lidt klemt, men vi prøver så godt, vi kan, at give lidt ekstra tilskud til løsninger, siger næstformand i kultur- og fritidsudvalget, Christian Jørgensen (V), til Fredericia Dagblad. Formand, Lars Ejby Pedersen (S), holder ferie.

- Vi føler dog helt grundlæggende, at man ikke skal lægge sten i vejen for teatrets succes, og det fornemmer jeg enighed om i udvalget, lyder meldingen fra Christian Jørgensen.

Han medgiver, at det i bund og grund er en politisk prioritering:

- Om end det jo ikke er ti gange, det er sket, at nogen andre ikke kan få plads. Sådan er det heller ikke.

Annonce

Kendt problemstilling

I oktober 2015 skrev vi om Fredericia Postorkester, som også følte sig ramt af Fredericia Teaters store succes. Den betød, at det dengang 62 år gamle orkester ikke kunne spille sin traditionsrige julekoncert i teatrets store sal. I stedet måtte showet afvikles i MesseC, og orkesterformand Niels Middelbo lagde ikke skjul på sin skuffelse:

- Vi er meget kede af, at vi er nødt til at flytte. Det er godt, at teatret har succes og kan trække mange mennesker til, men vores fornemmelse er, at Søren Møller (Fredericia Teaters chef, red.) ikke har nogen respekt for os amatører. Vi må bare vige pladsen.

Det afviste Søren Møller og sagde, at han tværtimod var meget glad for, at salene bliver benyttet af andre:

- Men når jeg er nødt til at prioritere, så er det, fordi Fredericia Teater primært er producerende teater, og det er først i slutningen af en spilleperiode - når de store omkostninger er tjent ind igen - at man kan tjene penge på en musicalproduktion. Så at forlænge en forestilling med en uge kan gøre en forskel på flere millioner kroner, og jeg ville være en dårlig teaterchef, hvis jeg var ligeglad med et tab på en million.

Annonce
Fredericia For abonnenter

Flyttede fra 11. sal på Amager til Fredericias ældste bolig: Nordstjernens nye beboere sætter stor ære i historien

Danmark

Mandagens coronatal: Fortsat under 100 indlagte - 17 i respirator

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Drømmer du om et elektronik-job? Elgiganten har mange ledige stillinger i nyt varehus

Danmark For abonnenter

Fup-mails vælter ind: Svindlere udnytter farvel til NemID til identitetstyveri

Fredericia

Kontrakt underskrevet: Derfor bliver nye tennis- og padelhaller forsinket i Erritsø

Erhverv

Barndomsvenner vil gøre din bil skinnende ren: Nu er jagten gået ind efter en garage

Alarm 112

Ung mand ramt af uheld: Nyindkøbt bil udbrændte på vej hjem

Fredericia For abonnenter

Lise Gerdes er 'mor' til mange ude i verden: - Man bliver mødt af det, man selv sender ud

Alarm 112

Nu er brandtomt undersøgt: Flammerne har gjort hellested ubrugeligt

Fredericia

Borgmester vil bruge 30 millioner kroner mere på Fredericia Vold

Sport

Chris Ankers enke: - Jeg kan slet ikke rumme tanken om, at jeg ikke skal kysse min mand igen

Alarm 112

Hellested skal genopbygges hurtigst muligt: Enhedslisten spiller ud med to mio. kr. til løsning

Fredericia For abonnenter

Analyse om borgmesterkæden: Flere vil være kalif i stedet for kaliffen

Middelfart

Konditor storhitter med både chokolade og bryggeri i baglokalet: - Vi satte de første 500 øl til salg, og på en uge var alt udsolgt

Annonce