Annonce
Debat

Når politiskolen rømmes, kunne fængselsbetjente uddannes i Fredericia

Karsten Byrgesen (NB). Foto: Morten Pape
Annonce

Læserbrev: En kort, men succesfuld æra er ved at være slut. 30. november 2020 siger Politiskole Vest - i Fredericia – farvel og tak.

Det bliver et meget trist farvel for Fredericia, men det er der ikke noget at gøre ved. En ny skole står klar i Vejle, og vi må se at komme videre.

Forholdene for ansatte i landets fængsler har passeret kritisk masse. Dårlige arbejdsforhold, for lille en løn, en hverdag hvor vold og trusler definerer arbejdsmiljøet og hvor indsatte dominerer, er med til at gøre arbejdsglæden hos fængselspersonalet til en fjern drøm.

Vejen til en bedring hedder uddannelse af nye betjente. Samt genforhandling af løn og arbejdsvilkår.

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) meddelte i december 2019, at Forsvarets Ejendomsstyrelse ikke umiddelbart så behov for flere bygninger på Ryes Kaserne, men alligevel ville foretage en besigtigelse. Under alle omstændigheder vil politiskolen stå tom fra 1. december i år. Det kostede 42 millioner kroner at etablere skolen. Det bør nyttiggøres.

Det er på tide at genoverveje en fængselsbetjentuddannelse i Vestdanmark. Fredericia ligger centralt, og da faciliteterne er til stede i Fredericia, vil det være naturligt at lade vores by og Ryes Kaserne udgøre rammen om fængselsbetjentuddannelsen.

Der er et stort rekrutteringspotentiale i vores landsdel, som bør udnyttes. Den tidligere regering har tidligere meldt ud, at det skal være muligt at uddanne sig til fængselsbetjent i Vestdanmark. En beslutning, som Kriminalforsorgen har bakket op i form af ønsket om en ”uddannelsessatellit” i Vestdanmark.

Politiskolen har trods sin korte eksistens efterladt sig gode og betydelige spor, hvilket både omfatter driften på kasernen, erhvervslivet samt private udlejere af værelser m.v. Det bliver naturligvis en kamp mellem mange byer om at få skolen, men hos Nye Borgerlige er vi ikke i tvivl. Vi vil arbejde for, at uddannelsen lander i Fredericia.


Det er på tide at genoverveje en fængselsbetjentuddannelse i Vestdanmark. Fredericia ligger centralt, og da faciliteterne er til stede i Fredericia, vil det være naturligt at lade vores by og Ryes Kaserne udgøre rammen om fængselsbetjentuddannelsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce