Annonce
Fredericia

Næsten 100 nye boliger kan være på vej til Skærbæk: Kræver dog nok støjvold

En boligudvikler har bedt Fredericia Kommune lave en ny lokalplan, der åbner for 93 boliger i rækkehuse i Skærbæk. De skal ligge ud til Skærbækvej - på hver side af Langelandsvej. Med gråt er vist de eksisterende boliger i området på Langelandsvej, Bjørnøvænget, Enøhaven og Dybsøhaven. Kort: Fredericia Kommune
Ny lokalplan for fem hektar landbrugsjord ved Skærbækvej og Langelandsvej. Boligudvikler fra Silkeborg ønsker at bygge mange rækkehuse.

Skærbæk: Fredericia Kommune er af et udviklingsselskab blevet bedt om at lave en ny lokalplan på 50.000 kvadratmeter i Skærbæk.

Politikerne i by- og planudvalget behandler ønsket på næste møde tirsdag 9. marts.

Boligerne skal opføres som rækkehuse på adressen Skærbækvej 85. Det er ud til Skærbækvej - på hver sin side af Langelandsvej. Der ligger allerede i dag boliger i det voksende område i Skærbæk Nord. De bliver på 65 til 125 kvadratmeter og med udearealer og parkeringspladser.

Det er det meget aktive selskab, Birch Ejendomme, i Silkeborg, der ønsker at bygge. René Birch har opført flere hundrede boliger i Silkeborg og andre byer de senere år og udvikler i forvejen  på Overmarken i Skærbæk.

Annonce

Skal lige tale om noget...

Lokalplanområdet er i dag dyrket landbrugsjord, men er i kommuneplanen udlagt til boligområde.

Når lokalplanforslaget er klart, sendes det i offentlig høring.


Lokalplanen vil samlet set bidrage til en positiv udvikling ved Skærbæk og kan - med få justeringer - resultere i et attraktivt nyt boligområde med et bredt udbud af forskellige boligtyper.

Fredericia Kommunes teknik- og miljøforvaltning i indstillingen til politikerne


Indtil de otte uger med høring er Fredericia Kommune og Birch Ejendomme i en dialog, oplyses det.

Blandt andet om regnvandshåndtering, om variation i højden - halvanden til to etager, om boligernes orientering i forhold til sol og om at sikre et større sammenhængende grønt areal i midten af et af de to områder på hver sin side af Langelandsvej. Desuden er der dialog om indretningen af fællesarealerne, herunder anvendelse af "egnstypisk beplantning", som det hedder i oplægget.

Støjvold og bufferzone

Det meste af området, hvor der ønskes nye boliger, er landbrugsjord.

Men ned mod Skærbæk og ud mod Skærbækvej kan der være gener i forhold til larm fra biler og støj fra virksomheder. Quorning Boats er nævnt.

Støjgrænserne kan imidlertid overholdes ved at anlægge en vold langs Skærbækvej og holde god afstand til det eksisterende erhverv, vurderer Fredericia Kommune.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Stilhed før storm: Restauratører forventer større rykind i weekenden

Danmark

Få overblikket over de nye rejseregler her: Hvornår må vi grænsehandle og rejse på ferie?

Annonce