Annonce
Kultur

Næsten tocifret millionunderskud: Varm sommer rammer igen teater-regnskab

Prinsen af Egypten havde premiere på Det Kongelige Teater i Københaven i juni, men gik ikke så godt som forventet. Det sætter sine spor i Fredericias Teaters foreløbige regnskab for 2019. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Fredericia Teater fik et underskud på 8,8 millioner kroner for andet kvartal. Varme sommeraftener kostede på billetsalg for Prinsen af Egypten, men formand er fortrøstningsfuld.

Fredericia: Når solen skinner, søger folk mod vandet i stedet for ind i teatersalen.

Det har Fredericia Teater mærket for andet år i træk, og på bundlinjen gav det et underskud på 8,8 millioner kroner for andet kvartal i 2019. Det viser en budgetopfølgning for Fredericia Teater, som mandag blev fremlagt for økonomiudvalget.

Fredericia Teaters formand Gitte Lillelund Bech er dog fortrøstningsfuld, når hun ser frem mod resten af året.

- Men der er ingen tvivl om, at vi i bestyrelsen ser meget alvorligt på tallene, fordi Prinsen af Egypten ikke solgte så godt, som vi havde forventet i København, siger Gitte Lillelund Bech.

Annonce

Solgte fem millioner mindre

Resultatet for andet kvartal 1,8 millioner kroner dårligere end budgetteret. Nettoomsætningen var godt 7 millioner kroner, men budgettet lå på 12,6 millioner for perioden.

Byrådet har tidligere bevilget et kortfristet lån på fem millioner kroner for at modvirke pres på indeværende års likviditet, står der i sagsfremstillingen. Her peges der fra teaterchefen på øget konkurrence i København, en titel, som ikke har været så stærk som forventet og et "uhensigtsmæssigt godt vejr".

Forestillingen Klokkeren fra Notre Dame kan formentlig hente noget af det tabte på regnskabet for 2019.

Dobbelt så mange billetter i dårligt vejr

Fredericia Teaters bestyrelse arbejder i øjeblikket med næste års budget, som "gennemgås minutiøst", oplyser Gitte Lillelund Bech.

- Det er vigtigt, at Fredericia Teater har en solid økonomi, så vi fortsat kan levere kvalitetsforestillinger, og vi skal vise en solid økonomi, så vi kan få finansieret et nyt teater. Vi skal opretholde det høje meget niveau, som er Fredericia Teaters brand, og som får folk til at valfarte til Fredericia for at se forestillingerne, siger hun.

I København er konkurrencen dog hård - også vejrmæssigt.

- Når vejret er rigtigt godt, trækker folk mod mod havnen i København i stedet for i teatret. Vi kunne se det tydeligt. På dage med overskyet og dårligt vejr solgte vi dobbelt så mange billetter, siger Gitte Lillelund Bech.

Fortrøsningsfuld formand

I 2018 kostede sommerens mange solskinstimer også på billetsalget, men det endte med et overskud for året. Men de to varme somre i træk kan få indflydelse på planlægningen fremover.

- Vi tager en drøftelse af, hvor stor en satsning vi kan lave om sommeren i København. Hvis vi fortsat kan forvente meget varme somre, kan vi ikke budgettere med så højt et salgstal, siger Gitte Lillelund Bech, som tilføjer, at programmet for 2020 er fastlagt.

Fra 1. januar 2020 kommer Fredericia Teater på finansloven og får årligt et tilskud på 4,4 millioner kroner. Og i resten af 2019 er der også positive tegn.

- Jeg er fortrøstningsfuld. Klokkeren sælger godt, og vi glæder os til premieren på Klokkeren fra Notre Dame fredag. Tarzan sælger også godt og skal spille i København fra november. Og så er det ikke nogen hemmelighed, at jeg personligt glæder mig til at se Klokkeren fra Notre Dame på fredag i Fredericia, siger Gitte Lillelund Bech.

Formanden, der tiltrådte på posten i marts, skal nemlig se den store forestilling for første gang på fredag - og hun tager familien med.

Annonce
Forsiden netop nu
112

Brand i skorsten: Ejer slukkede fyret

Fredericia

Borgere får besked om skift af privat hjemmehjælp: Men kommunen afventer endelig underskrift

Sydjylland

Hjertestop-ordning har klaret sig over al forventning: Nu overvejer regionen at skrotte den

Fredericia For abonnenter

83-årige Tove får hjælp af privat firma hver dag: Er meget ked af ændring

Annonce