Annonce
Kolding

Naboer frygter at blive nabo til gigantisk solcelleanlæg: Miljøformand vil undersøge alternative muligheder

Stort set alt det grønne, man ser på billedet, vil, hvis BeGreens planer om et solcelleanlæg bliver til virkelighed, blive dækket til af solceller. Af projektbeskrivelsen fremgår det, at solcellerne kan blive op til tre og en halv meter høje. Foto: Søren Gylling
- Når vi er blevet forelagt, at der kan være andre måder at lave solceller på end markanlæg, så er det noget, der gør os nysgerrige, siger Birgitte Kragh (V), formand for plan-, bolig- og miljøudvalget, efter en professor har præsenteret alternative løsninger til at placere solcelleanlæg.
Annonce

Kolding: Det er langt fra sikkert, at det gigantiske solcelleprojekt, som energiselskabet BeGreen har forhåbninger om at kunne opføre i det nordlige Kolding ved Viuf og Sdr. Vilstrup, kommer til at blive til virkelighed.

Birgitte Kragh (V), formand for plan- bolig- og miljøudvalget, forklarer, at BeGreens projekt først og fremmst skal passe ind i rammerne og kommunens strategi for vedvarende energi, som politikerne først skal lægge sig fast på, inden de vil tage stilling til en eventuel ansøgning.

Og det kan være, at strategien slet ikke indebærer kæmpestore solcelleanlæg. På et byrådsseminar tidligere på ugen fik politikerne præsenteret en række alternative løsninger, som skal undersøges nærmere, inden en beslutning træffes. Løsningerne blev præsenteret af Brian Vad Mathiesen, som er professor inden for vedvarende energi på Aalborg Universitet.

- Når han kigger på Kolding, kan han se, at vi kan have et ret stort areal liggende på tage på virksomheder. Det kunne også være på stalde. Det er forskelligt fra den ene kommune til den anden, men Kolding har den fordel, at der er mange erhvervsvirksomheder, hvor der i teorien godt kunne placeres nogle solceller, fortæller Birgitte Kragh.

- Det vil så reducere behovet for at bygge på værdifuld landbrugsjord. Hver gang vi får mulighed for at placere solcellerne et andet sted, vil det vil have vores store interesse, siger hun, der kalder solceller for "bestemt attraktive".

Foretrækker du at placere solcellerne andre steder end i Viuf?

- Solceller er normalt ikke det, man vil betragte som en bygning, men det er trods alt noget, der står i 30 år og sikkert også i 40, så ja, jeg synes, at vi skal have det trukket ind, hvor der er byggeri i forvejen. I videst mulige omfang, siger Birgitte Kragh.

BeGreen

BeGreen udvikler store solcelleparker.

Selskabet er i gang med at udvikle den største solcellepark i Norden - og den syvende største i Europa. Solcelleparken ligger på den nedlagte Flyvestation Vandel i Vejle Kommune.

Solcelleparken i Vandel producerer i dag 115.000 MWh årligt.

Nu bygges der ud med en produktion på yderligere 152.000 MWh (Vandel 3) svarende til yderligere 34.000 husstandes samlede forbrug og en reduktion af CO2-aftrykket med yderligere 190.000 tons om året.

Vandel 3 vil producere den første strøm i 2021.

Det samlede anlæg i Vandel fylder 350 hektar, når Vandel 3 er opført.

Annonce

Nysgerrig

Kolding Kommune skal opnå en CO2-reduktion på 70 procent i 2030 i forhold til 1990. Reduktionen kan blandt andet ske ved en sammensætning af forskellige former for vedvarende energi, altså solceller, biogas og vindmøller.

- Når vi er blevet forelagt, at der kan være andre måder at lave solceller på end markanlæg, så er det noget, der gør os nysgerrige. Det vil vi vide mere om, inden vi begynder at lave sammensætningen af de forskellige vedvarende energiformer, siger Birgitte Kragh, der fortæller, at der er planlagt endnu et byrådsseminar i august.

Anlægget, som BeGreen håber at få tilladelse til at opføre, kan - hvis det bliver til noget - producere grøn strøm nok til at forsyne 50.000 enfamilieshuse om året. Vejle Byråds tekniske udvalg behandlede med positivt udfald BeGreens ansøgning allerede 1. oktober sidste år, fordi 25 af de i alt 300 hektar ligger i Vejle Kommune. Det vil i givet fald blive et af Europas største solcelleanlæg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Lad os gå sammen om at redde Lillebælt

Fredericia

Fredericiansk lottospiller var millionær i to måneder uden at vide det: - Du får ikke min Nemkonto

Danmark For abonnenter

Coronasmittede får anerkendt arbejdsskader: Ingen har endnu udsigt til erstatning

Annonce