Annonce
Fredericia

Natasja fik plads på drømmeuddannelsen: - Mødet med sygeplejerskerne har ikke afskrækket mig

23-årige Natasja Pedersen fra Fredericia kan fra 2021 kalde sig sygeplejerske-studerende. Målrettet gik hun efter det studie, uden at have en anden prioritet i baglommen. Foto: Privat
Den 23-årige Natasja Pedersen havde hverken en anden prioritet eller en plan b i baglommen, da hun i foråret søgte ind på sygeplejerskestudiet. Forleden kom det længe ventede svar.
Annonce

Fredericia: 23-årige Natasja Pedersen fra Fredericia var så opsat på at få en plads på sygeplejerskeuddannelsen på University College Lillebælt, UCL, i Vejle, at hun faktisk ikke havde søgt andre steder.

Det var derfor også med en vis portion is i maven, at hun mandag den 27. juli klokken 23.45 tændte for computeren. Svaret på, hvad fremtiden skulle bringe, ville tikke frem i løbet af få minutter.

- Det var vildt fedt at se, at jeg var optaget, fortæller den målrettede 23-årige kvinde fra Fredericia.

Natasja Pedersen havde søgt om en plads på studiet med start til september. Det blev ikke imødekommet. Derimod blev hun tilbudt en studieplads fra februar næste år.


Sygeplejerskefaget lyder rigtig spændende, og det tiltaler mig meget, at man som sygeplejerske skal yde omsorg for andre og hjælpe dem i en svær eller uvant situation.

Natasja Pedersen, kommende sygeplejerskestuderende


Håbet var ellers, at den 23-årige fredericianske kvinde kunne gå direkte fra endt barsel med datteren Silke på knap et år og ind på skolebænken. I stedet skal hun have fundet sig et arbejde det næste halve års tid.

- Jeg kunne godt tænke mig at arbejde med mennesker og omsorg. Det kunne måske være i en børnehave, siger Natasja Pedersen.

Annonce

Et tiltalende fag

Det lå ikke i kortene for år tilbage, at Natasja Pedersen en dag skulle vælge en videregående uddannelse. Faktisk vidste hun for fire år siden slet ikke, hvad hun ville. Da hun mødte kæresten Rasmus, fik han dog styrket hendes selvtillid så meget, at hun faktisk begyndte at tro på, at hun kunne noget.

- Men sygeplejerskefaget lyder rigtig spændende, og det tiltaler mig meget, at man som sygeplejerske skal yde omsorg for andre og hjælpe dem i en svær eller uvant situation, lyder det fra Natasja Pedersen.

Sådan så det ud, da Natasja Pedersen natten til tirsdag loggede ind på UCL's optagelsesportal.

Og de gange, hun i privatlivet er stødt på sundhedspersonale – som da hun fødte datteren, eller da hun blev opereret – er hun kun blevet bekræftet i, at sygeplejerske-drømmen var den helt rigtige at jagte.

- Jeg beskrev i min motiveret ansøgning, hvordan jeg havde mødt sygeplejerskerne i sundhedssystemet, og at det kun havde gjort min lyst til faget større, fortæller Natasja Pedersen.

Og den motiverede ansøgning, som Natasja Pedersen skulle skrive, da hun søgte ind via kvote to, gav pote. Til spørgsmålet om, hvad hun allermest ser frem til, når studielivet skydes i gang i det nye år, kommer svaret prompte.

- Jeg glæder mig bare til at komme i gang med noget, jeg virkelig har lyst til.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat For abonnenter

Messe C-chefen siger: Kære veganere og beefeatere, kære kronikere og kristendemokrater, kære tabere og fiskerlussing'er - tak til jer allesammen

Fredericia

Fredericia går endnu mere i rødt: Smittetrykket stiger stadig

Fredericia For abonnenter

Flere sager med utilfredse borgere - men Sundplejen har kun få borgere færre end da firmaet begyndte

FC Fredericia

FC-træner: Spillerne tømte energitankene, og der er ikke nok tid til at fylde dem op

Annonce