Annonce
Danmark

Natrestauranter: Stop alkohol til unge under 18 år

Når unge har festet i gaderne, ligger der tit glas og emballage næste dag, siger Horesta, der er enig med spiritusbranchens organisation, VSOD, i, at det ville være en god idé at forbyde alt salg af alkohol til unge under 18. Arkivfoto: Ritzau Scanpix
Det går ud over nattelivets beværtninger, når 16-årige slingrer rundt i gaderne med alkohol, de har købt i døgnkiosker og butikker, mener brancheforeningen Horesta.

Sundhed: Spiritusbranchen har meldt klart ud: Det skal være forbudt for unge på 16 og 17 år at købe alkohol. Det er nattelivets restauranter, barer og diskoteker i brancheforeningen Horesta enige i. Der skal bremses op for de yngstes lovlige druk:

- Det er et stort problem i København og andre store byer som Aarhus, Odense og Esbjerg, at unge på 16 og 17 år drikker, larmer og smadrer glas i gaderne, siger Jesper Bengtson, der er sekretariatschef for Horesta Natteliv.

Han er også chef for Horestas regionale enheder og er dermed tæt på, når natrestauranterne, kommunerne og politiet i bevillingsnævnene udstikker rammer for et festligt natteliv, der ikke generer naboerne og de handlende.

- Det er et fint samarbejde, men problemet med de unges druk kan man ikke regulere lokalt, for det er jo fuldt lovligt, at unge på 16 og 17 år køber alkohol i kioskerne og holder fest i gaderne. Og politiet har ikke ressourcerne til at holde orden i gaderne. Vi bliver simpelthen nødt til at få hjælp fra politikerne i Folketinget, siger Jesper Bengtson.

Annonce

Det siger loven

Unge på 16 og 17 år må købe alkohol med en styrke på under 16,5 procent i butikkerne. Men ikke på barer, diskoteker m.v. Her siger restaurationsloven: "På serveringssteder er det forbudt enhver at servere eller lade servere ... stærke drikke for personer, der ikke er fyldt 18 år".

Unfair konkurrence

Derfor ser Horesta gerne, at alkohol forbeholdes voksne mennesker over 18 år også i butikkerne. Det er allerede tilfældet i restauranter, barer og diskoteker, for her gælder restaurationsloven.

- Det er stærkt konkurrenceforvridende, at vi holder lovens regler på restauranterne og ikke serverer alkohol til unge under 18. Samtidig kan de samme unge købe alkohol i en døgnkiosk hele natten og feste på gaden, siger Jesper Bengtson.

Han oplever også, at det i nogen grad er Horestas medlemmer, der får balladen, når gaden flyder med emballage og knust glas næste morgen:

- Vi rydder op

- Nattelivsvirksomheder går ofte længere, end de skal og er forpligtet til, når det kommer til at tage ansvar. Og det gør de, fordi det i sidste ende er deres virksomhed, som betaler prisen for beboernes frustrationer over nattens gæster. Mange af vores medlemsvirksomheder klarer en stor del af oprydningen for at bevare et godt forhold til naboerne. Desuden investerer de i at skabe ansvarlige rammer for de unges fest - selvfølgelig uden alkohol, siger Jesper Bengtson.

Hvis ikke der kan opnås politisk opbakning til at stoppe salg af alkohol til unge under 18 fra butikkerne, har Horesta en anden idé:

- Man kunne overveje en tidsbegrænsning, så butikkerne ikke måtte sælge spiritus efter klokken 18, siger, foreslår Jesper Bengtson.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Annonce