Annonce
Middelfart

Naturtarm og kunsttarm i hård dyst: Lokale slagtere med i landsdækkende kødkamp

Christina Kørvel fra Slagteren i Strib dyster med om at have den bedste spegepølse i naturtarm, mens Ulrik Matthiasen fra Slagter Matthiasen kæmper om at have den bedste spegepølse i kunsttarm. Foto: Michael Patrick Larsen / Søren Gylling
Når Danmarks bedste spegepølse skal kåres på en stor madmesse til næste år, er to ud af ti nominerede spegepølser produceret af nordvestfynske slagtere.

Nordvestfyn: Det store spegepølse-spørgsmål lyder: Naturtarm eller kunsttarm?

På Nordvestfyn er det begge dele, der rykker.

Når den store Foodexpo-madmesse løber af stablen i MCH Messecenter Herning i slutningen af marts næste år, er det nemlig med hele to nordvestfynske spegepølser i opløbet til at blive kåret til Danmarks bedste spegepølse i Danske Slagtermestres fagkonkurrencer. Og de deltager i hver deres kategori - naturtarm og kunsttarm.

Annonce

Fagfolk inden for slagterverden har udvalgt, hvilke produkter der skal konkurrere. Til messen er det forbrugerne, der skal kåre vinderen.

Slagteren i Strib er med i det afsluttende felt på i alt fem spegepølser i naturtarm med sin gammeldags lagesaltede spegepølse.

- Jeg bliver nødt til at sige, at jeg er pavestolt, fortæller Christina Kørvel, der er kvinden bag spegepølsen, der tager mellem to en halv og tre måneder at lave.

Hun fortæller, at over 400 forskellige produkter var sendt ind, hvor fem produkter er blevet udvalgt i seks forskellige kategorier, som udover spegepølser også byder på bedste leverpostej, bedste frikadelle, bedste rullepølse og bedste grillpølse.

Hvor stort ville det være at vinde konkurrencen?

- Det er det største, man kan vinde herhjemme. Der er ikke noget større, siger Christina Kørvel.

- Det er stort, for det er på den her messe, at alle inden for FødevareDanmark mødes, hvor der er konkurrencer for mange forskellige madvarer.

Efter Slagteren i Strib har annonceret nomineringen, er spegepølsen blevet revet væk.

- Men vi har heldigvis produceret ekstra op til jul, for der ved vi, at vi sælger mange af dem. Så vi var på forkant, fortæller hun om spegepølsen med en kilopris på 275 kroner.

Nørre Aaby også med

Slagter Matthiasen i Nørre Aaby er med sin italienske hvidløgsspegepølse repræsenteret i kategorien kunsttarm.

- Det er en grovhakket spegepølse med hvidløg og hvidvin, og den er langtidsmodnet. Fra jeg laver den, til den er salgsklar, går der tre måneder, fortæller frontmand Ulrik Matthiasen om spegepølsen, der har en kilopris på 270 kroner.

Han er glad for, at andre med forstand på håndværket har udvalgt et af hans produkter.

- Det er sjovt. Det kan godt være, man render rundt og selv synes, at man laver det bedste, men det er sjovt at få andres vurdering af det, siger Ulrik Matthiasen.

- Vores kære bager vandt jo engang med Danmarks bedste romkugle, så det kunne jo være sjovt, hvis Nørre Aaby kunne vinde igen, siger han med henvisning til, at Carsten Mathiesen fra Bak's Bakery havde den bedste romkugle ved Foodexpo-messen i 2018.

Annonce
FC Fredericia For abonnenter

Live: FC Fredericia kan spille sig helt ind i oprykningskampen med en sejr over Hvidovre

Danmark

Fredagens coronatal: Færre smittede - flere indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Populær genbrugsbutik lukker ned - genbrugsfund samles på én adresse

Fredericia For abonnenter

Markus står i spidsen for gruppe for transkønnede: - Jeg havde de flotteste bryster. Hvis bare de ikke sad på mig

Fredericia

To nye i byrådet med noget på hjerte: Connie og Louis har klare mærkesager

FC Fredericia

På 16 kampe har FC Fredericia lavet lige mange point som på 22 kampe i sidste sæson: Her er nøglen til succesen

Nu må også femårige vaccineres mod corona, men beslutningen kan være svær for forældre

Erhverv For abonnenter

Mens vi venter på dommen i Dan-Bunkering-sagen: Bor dødens købmænd i Middelfart?

Erhverv

Hoteller og restauranter rammes af julefrokost-aflysninger: - Det ser slemt ud i øjeblikket

Heunicke havde håndskrevne noter fra nøglemøde med i Minkkommission

Erhverv For abonnenter

Erritsø-virksomhed er vækstet 100 procent om året - nu er pladsen blevet for trang

Fredericia For abonnenter

Vild med de gratis sommerblomster på Egeskovvej? Nu kommer der også en lille sø

Fredericia

Godt nyt til skøjteglade fredericianere: Isen indtager igen Gasværksgrunden i december

Annonce