Annonce
Sport

Stortalent fra Odder skriver kontrakt + Jakob Poulsen fik debut i Australien

Anthon Charmig har fået kontrakt hos Team Colo Quick i Nr. Søby i Skive.

Anthon Charmig, 21-årig cykelrytter fra Odder, skifter til Team Colo Quick i Skive. Han blev dansk juniormester og var professionel hos Michael Skelde. Kim Andersen udråbte ham som det største talent i dansk cykelsport. Anthon Charmig holdt en pause, mens han uddannede sig, men i foråret vendte han tilbage hos Team Aura Energi, og nu er han klar til at satse hos Chr. Moberg og Brian Petersen i Skive. Sebastian Kolze Changizi, 18 å fra Silkeborg, skifter også til Skive-holdet.

Jakob Poulsen, 36 år, tidligere FC Midtjylland, fik debut hos Melbourne Victory i 1. runde af den australske A-league med 0-0 i lokalopgøret mod Melbourne City. Jakob Poulsen er holdkammerat med den svenske landsholdsspiller Ola Toivonen, der bl.a. har spillet i PSV Eindhoven.

Kasper Schmeichel spillede sin landskamp nr. 50 mod Schweiz.

Simon Kjær og Christian Eriksen spillede deres landskamp nr. 92 og er nu dem, der har spillet flest landskampe efter de otte spillere, som har rundet 100 landskampe. De deler niendepladsen.

Simon Madsen, professionel bokser fra Horsens med otte sejre i sine otte første kampe, bokser sin næste kamp 26. oktober i Cancun i Mexico, hvor han har slået sig ned og satser på en stor karriere. Simon Madsen kommer ligesom Simon Kjær fra Lund ved Horsens.

Mogens Palle, 85-årig promotor, er syg. Han var ikke i stand til at overvære sit eget stævne lørdag.

Stig Tøfting har sagt ja til at holde foredrag i Hedensted lørdag 26. oktober kl. 11.45 før næste hjemmekamp.

Mathias Kristensen, tidligere AC Horsens, kom på banen som 12. mand og scorede for Nykøbing Falster mod Kolding.

Malthe Højholt, 18-årig talent fra Aalborg, har skrevet kontrakt med AaB til 30. juni 2023. Han kommer fra Hjørring IF ligesom sin klubkammerat Mikkel Kaufmann, Han er noteret for seks U-landskampe.

Mohamed Daramy fra FC København er eneste dansker på den engelske liste over de 60 største talenter i Europa.

Bauke Mollema vandt årets sidste cykelløb Giro di Lombardia. Jakob Fuglsang besatte fjerdepladsen.

Brøndby har besluttet at udskyde den planlagte aktieemission til foråret.

Eliud Kipchoge fra Kenya blev den første, der løb et maratonløb under to timer. Han fik noteret 1.59.40. Løbet foregik i Wien, men det var et løb med forskellige "harer" undervejs. Derfor kunne det ikke godkendes som verdensrekord.

Niklas Landin og THW Kiel vandt så stort som 31-20 over Vardar Skopje fra Makedonien i Champions League. Danskerklubben synes sikker på at deltage i Final Four i Köln.

Annonce
Jakob Poulsen fik 0-0 i sin debutkamp i Australien.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce