Annonce
Kolding

Nederlag til Kolding Boldklub i intenst opgør

KB's Søren Møller Jensen jagter bolden i kamp med en Hedensted-spiller. Foto: Carsten B. Grubach

Kolding Boldklub mødte lørdag Hedensted i en kamp i bunden af Danmarksseriens Pulje 3. Kampen endte 3-2 til værterne fra Hedensted, efter Kolding Boldklub kom foran efter 11 minutters spil. Bedste Kolding spiller i kampen var

Kolding Boldklub kom bedst fra start i kampen, og efter 11 minutters spil kunne gæsternes Jonas Raunsbæk sende kuglen i nettet til en 0-1 føring til gæsterne.

Føringen til Kolding Boldklub holdt helt op til det 77 minut, hvor Benjamin Kring fik udlignet for hjemmeholdet.

Herefter fik kampen mere fart på scoringerne. Mikkel Thisgaard kunne efter 81 minutter bringe værterne foran med 2-1 og tre minutter senere kunne hjemmeholdets Mathias Christensen bringe dem yderligere foran på et straffespark.

Spændingen i slutningen af kampen var dog ikke færdig. 88 minutter spillet og Kolding Boldklub får tildelt et straffespark, som Jonas Rode kan sende i nettet og reducere til kampens resultat 3-2. Kort tid efter dette blev der præsenteret i rødt kort i kampen, det gik til Mikkel Thisgaard fra Hedensted.

Træner for Kolding Boldklub, Anders Flaskager sagde således om kampen:

-Vi holder taktikken i dag, og står lidt dybere på banen og lever på omstillinger, hvilket lykkedes langt hen ad vejen, helt indtil det 77 minut, og så får de scoret på to hjørnespark, og det er dem der ødelægger det for os.

Og siger om holdets præstation:

- Den er desværre hård ved drengene. Der var mange fine præstationer i kampen, og der var mange gode ting vi kan bygge på i dag, men vi må blankt erkende, at det ikke går vores vej for tiden.

Resultatet betyder at Kolding Boldklub stadig ligger i bunden af Danmarksserien, og har efter 13 kampe fået tilkæmpet sig syv point.

Næste kamp for Kolding Boldklub er den 2. november, hvor topholdet fra SfB-Oure FA kommer på besøg i Kolding.

Hedensted IF – Kolding B: 3-2 (0-1)

Målscorer: Jonas Raunsbæk (11) Benjamin Kring (77) Mikkel Thisgaard (81) Mathias Christensen (84) Jonas Rode (88)

Fodbold, Herrer, Danmarksserien

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce