Annonce
Podcast

Net-butikker presser din urhjerne: Sådan undgår du uønskede impulskøb

Netbutikker skynder på dig og skaber en følelse af, at det er nu eller aldrig, hvis du vil nå at gøre et godt køb. Men sådan er det sjældent, påpeger eksperter. Collage: Leif Nørmark Sørensen
Du har en hjerne, der er indrettet til et liv med mangel på ressourcer et sted på savannen i Afrika. Det kan netbutikker udnytte til at lokke dig i købsfælden. Lær at genkende netbutikkernes trick, anbefaler eksperter.

Lær, hvordan du fupper netbutikkerne, før de fupper dig. Klik i afspilleren her:

 

Nethandel: "Sidste chance: Tilbuddet udløber snart", "Kun 5 billetter tilbage" og "Din ven købte også denne vare".

Sætningerne er eksempler på trick, som man hurtigt kan løbe ind i, hvis man går på nettet for at shoppe.

Fuldstændig ligesom de gule "Udsalg"-skilte i butiksvinduet er idéen med sætningerne at lokke dig til at købe. Problemet er bare, at vi ikke altid føler os rustet til at håndtere de digitale lokkemidler. Vi kan simpelthen føle os presset af netsidernes salgsmekanismer. Det viste en analyse fra Konkurence- og Forbrugerstyrelsen allerede i 2019.


Det kan være reelt nok, at en butik giver dig en information om, at der er et begrænset antal af en vare. Og ifølge loven må de kun gøre det, hvis det er sandt. Men problemet er, at vi kan få tunnelsyn og dermed overse andre vigtige informationer i vores købsbeslutning.

Jesper Clement, CBS


Det er der en særlig grund til, fortæller Jesper Clement, der er lektor i neuro-marketing på CBS, Copenhagen Business School. Vores hjerne er nemlig udviklet til et liv som jæger-samlere på savannen i Afrika for tusinder af år siden. Et liv med få ressourcer og hvor det handler om at slå til, når muligheder byder sig. Og sådan en hjerne er magtesløs, når internettet lokker med her og nu-tilbud.

- Udfordringen er, at det går hurtigt på nettet. Og så er det, at vi kan komme til at få tunnelsyn og tage en forkert beslutning, forklarer Jesper Clement.

Halvdelen køber på nettet hver uge

I 2020 handlede hver anden dansker ugentligt på nettet. Langt de fleste svingede dankortet jævnligt. Kun 14 procent handlede sjældent eller aldrig på nettet sidste år.

Nethandlen i Danmark voksede med seks procent alene sidste år og fik dermed en rekordomsætning på 154 milliarder kroner. Til sammenligning omsatte hele den danske detailhandel for 341 milliarder

Rekordomsætningen kom til trods for, at oplevelses- og rejseindustrien på nettet havde et hårdt år på grund af corona.

Skal vi undgå det, er det afgørende, at vi genkender netbutikkernes trick og stopper op for at tænke os om, når vi møder dem, så vi også på nettet køber det, vi gerne vil have, men undgår fejl- og impulskøb.

Skynd dig (ikke)

Det ældste trick i bogen, når vi skal lokkes til at købe, er at sætte et tidspres på os. På nogle hjemmesider kan du møde et ur, der tæller ned. Andre steder er der simpelthen en advarsel om, at der snart er tomt på hylderne i netbutikken.

- Det kan være reelt nok, at en butik giver dig en information om, at der er et begrænset antal af en vare. Og ifølge loven må de kun gøre det, hvis det er sandt. Men problemet er, at vi kan få tunnelsyn, og dermed overse andre vigtige informationer i vores købsbeslutning, fortæller Jesper Clement.

Din hjerne går altså i jagt-mode. Den hader at miste et godt bytte.

Anders Hassing er direktør i Forlaget Columbus. Han har udviklet undervisningsmaterialet "Handelsrummet.dk" om netop denne type trick i samarbejde med Konkurence- og Forbrugerstyrelsen.

Han anbefaler, at du stopper op og tænker dig om, når du på en netbutiks hjemmeside møder tikkende ure eller advarsler om, at der snart er udsolgt af en vare.

Det køber vi på nettet

Så mange procent af danskerne havde købt følgende varer gennem den seneste uge - tallene er fra en tilfældig uge i 2020:

  • Tøj, sko og accessoires: 16 procent
  • Rejser: 12 procent
  • Elektronik og hvidevarer: 10 procent
  • Bolig og have: 10 procent
  • It og tele: 8 procent
  • Dagligvarer, mad og drikke: 6 procent

Men er det ikke reelt nok, at butikken fortæller os, hvis der kun er få tilbage?

- Måske er der reelt få tilbage - i deres butik. Men ofte vil det være sådan, at vi så kan finde varen et andet sted, siger Anders Hassing.

Du gør som vennerne

Men internettet forsøger ikke kun at skynde på dig. Det taler også til en anden del af vores urhjerne, nemlig vores iver efter at passe ind og være en del af flokken.

Hvis vi igen ser tilbage til vores forfædre på savannen, så var flokken afgørende for deres overlevelse. Det at passe ind og være social ligger dybt i os. Det spiller netbutikkerne på.


Når man ser sådan et ur, der tikker ned, og genkender rigtig mange af de her trick på samme side, så vil jeg da overveje at tage mit køb et andet sted hen. Og helt generelt vil jeg sige: Når du ser de her trick, så vær opmærksom på dem, så impulserne ikke tager over.

Anders Hassing, Forlaget Columbus


Ved hjælp af cookies og andre tracking-mekanismer kan butikkerne nemlig se, hvor du har været tidligere, hvem af dine venner, der har købt et af deres produkter og så videre. Og de kan bruge det til at lokke dig.

- Når de reklamerer med, at nogle af dine venner på sociale netværk har "liket" deres produkt, eller købt det, er det for at spille på det sociale. Det samme med de her "andre, der mindede om dig, kunne lide vores produkt"-kommentarer, siger Anders Hassing.

Slå koldt vand i blodet

Men skal vi så afholde os helt fra at købe varer på nettet? Bestemt ikke, mener Anders Hassing og Jesper Clement.

Nettet giver gode muligheder for at finde varer, sammenligne dem og i øvrigt købe ind, når det passer os. Vi skal bare lære at genkende nettets salgsmetoder, ligesom vi fra barnsben har lært at genkende et godt tilbud i fysiske butikker.

Anders Hassing opfordrer desuden til, at vi overvejer, hvilke netbutikker, vi lægger vores penge i.

- Når man ser sådan et ur, der tikker ned, og genkender rigtig mange af de her trick på samme side, så vil jeg da overveje at tage mit køb et andet sted hen. Og helt generelt vil jeg sige: Når du ser de her trick, så vær opmærksom på dem, så impulserne ikke tager over.

Hør mere om nettets mange salgstrick i podcasten "Adapter", hvor værterne også fortæller om deres egne værste net-indkøb. Du finder "Adapter" via QR koden i den blå boks, i appen "Nyhedskiosken" eller på Avisendanmark.dk/podcastenadapter.

Fredericia For abonnenter

Kommer Korskæparken på ghettolisten?: Beboer advarer mod at 'hvile på laurbærrene'

Danmark

Søndagens coronatal: Yderligere 11 er døde - 4326 har fået en positiv test

Erhverv

Virksomhed flytter fra Nyborg til Fredericia - hjælper med at skaffe penge hjem

Alarm 112 For abonnenter

To unge mænd dømt for afpresning ved IBC: - Vi stikker en pind op i røven på dig

Fredericia

480 tyske krydstogtgæster lyner die Jacke og oplever kølige Fredericia i dag

Fredericia

Læser undrer sig over gadelys-udskiftning: Når kommunen alle 12.000 lamper inden udgangen af dette år?

Lego-familiens pengetank vil hjælpe Danmark til flere OL-medaljer: Donerer 50 millioner kroner

Fredericia

Poul tjekker vaccinetider tre gange om dagen: - Hvorfor kan man ikke booke tid i Fredericia?

Anklager kræver trecifret millionbøde til Dan-Bunkering og vil sende direktør i fængsel

Fredericia

Højhus på 95 meter droppet: Nu forbliver grøn hjørnegrund bare grøn

Alarm 112 For abonnenter

Person omkom efter voldsom brand: Intet tyder på, at der er foregået noget kriminelt

Fredericia

Julehygge gav afbræk fra en økonomisk trængt hverdag: - Vi kommer væk fra den dårlige stemning derhjemme, hvor børnene ved, at der ingen penge er