Annonce
Fredericia

Netværk vil hjælpe ledige i job efter corona-krisen

Senior Erhverv Plus Fredericia indbyder til åbent hus i lokalerne på Gothersgade. Arkivfoto
Annonce

Fredericia: Ledige over 50 år kan nu igen komme til åbent hus-arrangement hos 50+ Senior Erhverv.

Det sker torsdag 6. august klokken 10 til 13 på kontoret på Gothersgade 12, 1. sal.

Netværket, som hjælper ledige i job, allerede været i gang i et stykke tid efter corona-nedlukningen, og nu genoptages de halvårlige åbent hus-arrangementerne.

- Det gør vi naturligvis, fordi vi efter at have ligget stille i mere end to måneder har brug for at komme i kontakt med potentielle medlemmer, siger formand for Senior Erhverv Fredericia, Torben Lynge i en pressemeddelelse. Han tilføjer:

- Særligt fordi vi ved, der nu er kommet – og kommer mange flere ledige som følge af coronakrisen. Mange af dem kan vi hjælpe videre til et nyt job, gennem sparring i forbindelse med udarbejdelse af cv og ansøgning, siger han.

De ledige tilbydes til lokale virksomheder i mange brancher, og arbejdet førte i 2019 til mange nye job til medlemmerne, oplyser Senior Erhverv Plus.

Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig torsdagens arrangement.

- Vi overholder naturligvis alle gældende regler på coronaområdet. Hos Senior Erhverv er der altid frisk kaffe på kanden, udtaler Torben Lynge.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Efter Fredericia Teaters konkurs: Byrådet går efter at få støtte fra staten til genrejsningen

Annonce