Annonce
FC Fredericia

Ni point til førstepladsen: Men FC-chefen kigger kun opad

Jonas Dal og FC Fredericia begynder efter corona-krisen med en svær udebanekamp til Hjørring. Arkivfoto: Michael Svenningsen
FC Fredericia spiller søndag mod Vendsyssel, og kampen er en frisk begyndelse på foråret efter at klubben kom skidt i gang efter vinterpausen. Klubben er ni point efter førstepladsen, men cheftræneren stræber kun efter den.
Annonce

Fredericia: En koldstart.

Således betegner man bedst FC Fredericias to første kampe i foråret. 4-2-nederlag til Fremad Amager og 3-1 ditto til Viborg virkede som en dobbelt mavepumper, der slog pusten ud af oprykningsdrømmen.

Status er ni point op til Vejle Boldklub på førstepladsen, og cheftræner Jonas Dal kigge kun én vej.

- Jeg kigger altid opad. Og det kan godt være, det er naivt, men jeg lever efter devisen, at vi skal opnå og ikke undgå. Vi har kvaliteterne, og nu skal vi ud og vise det, siger cheftræneren.

Klubben kan sende et signal søndag, for en udebanetur til Hjørring, hvor Vendsyssel FF har hjemmebane, er bestemt ingen let opgave. De storsatsende nordjyder begyndte slumrende i 1. division men er siden kommet efter det, og de har et stærkt hold med profiler som Tiémoko Konaté, Morten Knudsen og Daniel Christensen.

Vinder FC Fredericia i Hjørring, venter der en knalder af et lokalopgør mod Vejle fredagen efter, som kan lukke hullet op til førstepladsen til enten seks eller tre point - hvis alt flasker sig for FC Fredericia.

- Mit job er at vinde den næste fodboldkamp, og dit job er at kigge ud i fremtiden. Jeg tænker kun på Vendsyssel - Vejle tænker jeg på efter på søndag, siger Jonas Dal.

Andreas Oggesen og Joachim Wagner er tvivlsomme til søndagens kamp, da de begge døjer med skader. Det kan tvinge Jonas Dal til at blande sin kort anderledes til søndagens kamp.

Vi har set gode ud i opstarten. Spiller glæder sig helt vildt til at komme i gang, og det samme gør jeg.

Jonas Dal, cheftræner for FC Fredericia

Forventent startformation.Bænken: Andreas Raahauge, Lukas Enevoldsen, Uzo, Nikolaj Kirk, Anders Holvad, Martin Mikkelsen, Steven Enna.Skader: Andreas Oggesen (tvivlsom), Joachim Wagner (tvivlsom). Karantæner: Ingen. Dommer: Patrick Remon Gammelholm.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce