Annonce
Danmark

Niqab-klædt kvinde afvist af skoleleder: Du må ikke tale med eleverne

Den muslimske niqab dækker hele eller dele af kvindens ansigt og er derfor forbudt. Foto: Colourbox
Skoleleder Claus Holm afviste at lade tildækket muslimsk kvinde møde eleverne på skolen i Vejen, fordi landets love forbyder maskering. Han har tidligere afvist at lade eleverne møde den stærkt indvandrerkritiske Rasmus Paludan af sikkerhedsmæssige grunde.

VEJEN: Maskering er forbudt, og derfor fik en muslimsk kvinde i niqab ikke lov af skoleleder Claus Holm til at tale med eleverne på Grønvangskolen i Vejen.

Det har fået en borger, som insisterer på at være anonym, til at kontakte avisen. Borgerens navn, som er kendt af redaktionen, ønsker at være anonym på grund af hensynet til sit barn.

"Uagtet ens holdning til tildækning mener jeg, at dialog er den eneste vej frem, og skolens reaktion er meget problematisk i et demokratisk lys". Det skal understreges, at selv om den unge kvinde i niqab jo overtrådte "maskeringsforbuddet," var der ingen andre, der gjorde noget forkert", skriver borgeren i en mail til avisen.

Det argument køber Claus Holm overhovedet ikke:

- Vi vil meget gerne i dialog med det omgivende samfund, men skolen kan ikke medvirke til en overtrædelse af landets love. Det var den besked, den tildækkede kvinde fik, men hun afviste at fjerne tildækningen.

Vi vil meget gerne i dialog med det omgivende samfund, men skolen kan ikke medvirke til en overtrædelse af landets love.

Claus Holm, skoleleder

Skik følge

Claus Holm var ikke informeret om, at to lærere via en forældre havde aftalt et møde med to muslimske kvinder - og det skal han heller ikke nødvendigvis være, forklarer han. Han så tilfældigvis kvinderne, den ene i niqab, den anden med tørklæde, på skolen og kontaktede dem.

- De var vældig søde at snakke med, men de insisterede på at tale med eleverne uden at ville fjerne maskeringen. Jeg forklarede, at vi er en offentlig virksomhed, at vi er en åben skole og meget gerne vil debattere alle mulige emner, men vi kan ikke medvirke til at overtræde landets love. Det endte med, at kvinderne gik uden at møde eleverne.

I efteråret afviste Claus Holm den stærkt indvandrerkritiske formand for partiet Stram Kurs Rasmus Paludan at tale med skolens elever under en ekskursion til København. Holm forklarer, at det ikke handlede om at forbyde visse holdninger, men alene om et sikkerhedshensyn. Rasmus Paludan er af og til indblandet i tumult, og det ville Claus Holm ikke risikere at udsætte eleverne for, så længe de er i skolens ansvar.

Nogle elever overtrådte beslutningen og mødtes med Rasmus Paludan på Strøget. På et efterfølgende møde på skolen med de pågældende elever og deres forældre, fastslog Claus Holm, at eleverne havde opført sig uacceptabelt. Så længe, de går på hans skole, må de rette sig efter reglerne.

- Sådan er det, når vi har ansvaret for eleverne. Hvad de gør privat, blander vi os selvfølgelig ikke i.

Annonce
Annonce
Fredericia

Endelig en vigtig ændring på stor travl parkeringsplads

Kultur For abonnenter

Anmeldelse: Sannes sang var - desværre - så svag, slidt, sølle, at det gjorde ondt at opleve

Alarm 112

22-årig kaldte politiet for 'fucking svin': Det skulle han aldrig have gjort

Fredericia

Fantasien når nye højder: Fredericia skal da have sit eget Eiffeltårn

Det halter med udredning af astmapatienter: I fire år troede Janne, at hun havde astma, men medicinen hjalp aldrig

Fredericia

Fredericia lider stort tab af turister: Nu skal Businessman Brown og Familien Fjeld vindes tilbage

Danmark

Lørdagens coronatal: 402 indlagte med corona - og 427 er testet positive siden i går

Ingen vil væk fra lokal virksomhed i vækst: - Medarbejderne skal have en fantastisk dag, så skal indtjeningen nok følge efter

Fredericia For abonnenter

Far krævede millionerstatning efter overfald, men fik 2900 kroner: Datters sidste håb om retfærdighed forsvandt

Lyt til 'Det blå hjørne': Støjberg og Vanopslagh krydser klinger over Herlufsholm i hæsblæsende debat

Fredericia For abonnenter

Motorvejsstøjen eksploderer: - Jeg ville hellere have en vindmølle i min baghave

Navne For abonnenter

Løbe- og madglad byrådspolitikers bedste råd: Vær modig og nysgerrig

Alarm 112

Udlændinge forsøgte at begå indbrud: Blev stoppet af hundepatrulje

Annonce