Annonce
Læserbrev

Nogle politikere får for mange chancer

I stedet for at rive børn op med rode, mener jeg dog, at vi i langt højere grad bør se på den dybereliggende årsag til, at så mange børn mistrives i så høj en grad, at de ikke fungerer i deres eget hjem eller en almindelig hverdag.

Læserbrev: "Jeg har truffet et valg. Jeg vil altid stå på børnenes side", sagde statsminister Mette Frederiksen i sin nytårstale og proklamerede derefter, at vi må lægge berøringsangsten væk og træde i karakter som samfund.

Bl.a. ved at give flere udsatte børn et nyt hjem hurtigere, sagde hun.

At fjerne børn er ikke entydigt at stå på deres side. Jeg ved det, fordi jeg selv, inden jeg fyldte 12 år, oplevede at blive fjernet seks gange.

Det gjorde ikke livet lettere for mig, på samme måde som jeg i dag ser børn blive fjernet fra deres forældre, uden de nødvendigvis får det bedre.

Men statsministeren har ret: Vi må træde i karakter som samfund.

I stedet for at rive børn op med rode, mener jeg dog, at vi i langt højere grad bør se på den dybereliggende årsag til, at så mange børn mistrives i så høj en grad, at de ikke fungerer i deres eget hjem eller en almindelig hverdag.

Siden indførslen af skolereformen er antallet af børn med diagnoser steget 70 pct. i regionerne.

Det gælder især autisme og en helt ny diagnose kaldet skolevægring.

Forældre fortæller, hvordan de kun kan se magtesløst til, mens deres børn får det værre og værre, fordi de ikke får den rette behandling.

Det ødelægger børnene, splitter deres familier og fører i mange tilfælde til uhensigtsmæssige reaktioner.

Bliver konsekvensen af disse reaktioner, at man fjerner børnene, fejler politikerne igen deres ansvar.

Mette Frederiksen taler om, at nogle forældre får for mange chancer. Jeg mener derimod, at nogle politikere får for mange chancer - de har alle muligheder, men ingen handler.

Annonce
Ingvald á Kamarinum. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Seks Horsens-boksere i finalen ved JM

Læserbrev

Dagpengedebat: Det nærmer sig det rene hykleri, DF

Læserbrev: De seneste dages debat om en højere dagpengesats nærmer sig, så vidt jeg kan se, det rene hykleri, i hvertfald når det drejer sig om Dansk Folkeparti. DF har meget kraftigt, for ikke at sige nærmest besat som en stalker, kæmpet for, at folk på offentlige ydelser skal leve på et eksistensniveau, som er stort set umuligt. Nu vil samme parti have hævet en anden offentlig ydelse, nemlig dagpengene. Nuvel, folk på dagpenge betaler selv til deres ydelser, men langtfra i en grad, som dækker det, der bliver udbetalt. Resten af pengene kommer derfor fra skatteyderne. Der tales her om, at dagpengesatsen, som nu er så lav, at folk ikke kan sende deres børn på lejrskole, til fødselsdagsfester, eller at rådighedsbeløbet er alt for lille, til at de har penge nok til et rimeligt almindeligt liv og dagligdag. Hvor har vi før hørt dette? Kontanthjælpen består brutto af ca. 12.000 kr. for enlige uden børn og 15.000 kr. for enlige med børn, og dagpengesatsen er på ca. 19.000 kr., altså 4-7000 kr. højere end kontanthjælpen. Jeg spørger så blot Dansk Folkeparti om, hvorfor det ikke er rimeligt, at folk på dagpenge skal stramme livremmen ind med en højere offentligt støttet udbetaling, når det er rimeligt, at folk på en væsentligt lavere kontanthjælp skal gøre det?

Annonce