Annonce
Læserbrev

Nogle tanker og oplysninger i forbindelse med sankthansaften

Og hvis vi kunne få lært af Johannes Døberen at rette vor opmærksomhed langt mere på bibelens usynlige Jesus end på den synlige kirke, så ville det være et godt udbytte af vor sankthansfejring.

Læserbrev: I min planlægningskalender er der under datoen 24. juni fortrykt denne oplysning: "Skt. Hansdag".

Er der så ikke tale om en fejl, når det er datoen 23. juni, de fleste danskere forbinder med fejringen af sankthans?

Forklaringen er ikke så vanskelig. Vi kender noget tilsvarende i forbindelse med juleaften 24. december, for her står der i kalenderen under datoen 25. december "Juledag".

Og det er i al korthed den kalender-tekniske og datomæssige baggrund.

Men hvilken historisk person tænkes der så på i forbindelse med sankthansaften?

Det er der ingen tvivl om, hvis man slår op i et leksikon.

Jeg har bl.a. læst følgende herom i al korthed i Gyldensdals store familieleksikon:

"Aftenen 23/6 før sankthansdag, der er Johannes Døberens (Sankt Hans') helgendag. - Er midsommeraften fejret med bålbrænding".

Der kunne skrives meget mere om, hvad der i tidens løb ifølge folketroen er blevet forbundet med fejringen af sankthans, bl.a. afbrænding af hekse osv. Men jeg vil nøjes med at skrive nogle ord om den bibelske person Johannes Døberen.

Ham kan vi nemlig lære meget af i kirken i disse år, for Johannes Døberen var ikke optaget af at "markedsføre" sig selv. Tværtimod talte han meget om Jesus, verdens frelser, som det bl.a. fremgår af disse steder i bibelen:

"Der kom et menneske udsendt af Gud, hans navn var Johannes. Han kom for at aflægge vidnesbyrd, han skulle vidne om lyset (Jesus) for at alle skulle komme til tro ved ham". (Johannesevangeliet kap. 1, vers 6-7)

"Han (Jesus) skal blive større, jeg (Johannes) skal blive mindre". (Johs. 3,30)

"... men alt, hvad Johannes sagde om denne mand (Jesus), er sandt". (Johs. 10,41)

Også i året 2019 bør sådanne udsagn være et kendetegn på den sande kirke og dens tro tjenere.

Og hvis vi kunne få lært af Johannes Døberen at rette vor opmærksomhed langt mere på bibelens usynlige Jesus end på den synlige kirke, så ville det være et godt udbytte af vor sankthansfejring.

Annonce
Immanuel Fuglsang. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Efter politisk pres: Nu inviterer kommunen til borgermøde om Dan Gødning

Kultur

Dodo & The Dodos i Eksercerhuset i 2020

Læserbrev

Landmand fra Vejle: Fødevare-produktionen er i fare

Læserbrev: Mange går naturligt nok op i miljøet og klimaet, men hvem bekymrer sig egentlig om, hvem der skal stå for den fremtidige fødevare-produktion? Jeg har været mælkeproducent i 40 år. De første syv år følte jeg mig "fri". Men så opdagede man tre døde hummere i Kattegat, og en helt uberettiget heksejagt er derefter gået ind på mit erhverv, i stedet for at man nogensinde har taget rensningsanlæggenes udledninger alvorligt. I dag plager overregulering og bureaukrati landmændene med det sikre resultat, at vi i en verden med en hastigt voksende befolkning kommer til at mangle fødevare-producenter i fremtiden. Politikerne har formået at skræmme en halv generation af unge landmænd væk ved at italesætte miljøproblemer, der ikke findes, samt fup-og-fidus-økologien som det eneste saliggørende. Jeg har nok plantet 40.000 træer i min levetid samt dyrket arealer, der dagligt optager masser af CO2 - planteavl gavner nemlig i dén grad klimaregnskabet. Hvor mange har gjort en tilsvarende indsats? I hvert fald ikke de virkelighedsfjerne politikere og bureaukrater, som med garanti aldrig selv har haft jord under neglene, og som senest har beskudt os med nye meningsløse krav om efterafgrøder, der ødelægger både indtjening og humør hos mig og mine kolleger, og som intet batter. At være landmand er et fantastisk job og livsstil, hvis vi får lov til at passe vores arbejde. Men det kræver, at vi ikke svines til af medier og meningsdannere, men bare en gang imellem får at vide, at vi faktisk er gode til det, vi laver. Dét kunne give energi til at yde en endnu bedre indsats, så du også fremadrettet har mad på bordet.

Fredericia

Politikere ønsker borgermøde om Dan Gødning A/S-tankanlæg - hvad synes du?

Annonce