Annonce
Erhverv

Nordea varsler negative renter over for boligforeninger

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Fra 1. februar kan boligforeningers indestående på transaktionskonti hos Nordea blive pålagt en negativ rente.
Annonce

Fra 1. februar kan boligforeninger se frem til at blive pålagt en negativ rente, hvis de har penge stående på en transaktionskonto hos Nordea.

Det oplyser Nordea i et brev sendt ud til boligforeninger, som dækker over andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber samt ejerforeninger.

En transaktionskonto svarer til en helt almindelig konto, hvorfra man sender og modtager tilbagevendende transaktioner. Det kan eksempelvis være betaling af regninger.

- Nordea har hidtil ikke opkrævet negativ indlånsrente af indestående på transaktionkonti for boligforeninger.

- Vi ændrer nu praksis og indfører per 1. februar 2020 negativ indlånsrente på minus 0,75 procent på transaktionskonti for boligforeninger, står der i brevet.

Foreninger kan dog foreløbigt friholdes for renteændringen med baggrund i deres forretningsomfang, fremgår det af brevet.

Ifølge Nordea sker renteændringen som følge af, at renten hos Nationalbanken, som er bankernes bank, i en længerevarende periode har været negativ.

I løbet af efteråret er det kun blevet dyrere for Nordea og de andre banker at have penge stående i Nationalbanken, da Nationalbanken har sænket renten yderligere.

Nordea begrunder også ændringen med, at der er udsigt til, at renten i en lang periode forbliver på et meget lavt niveau.

- Vi vil naturligvis hjælpe boligforeningerne med at finde andre mere attraktive placeringer af deres indlånsoverskud.

- Det kan eksempelvis være som aftaleindlån på for eksempel et år, fremrykning af investeringer/forbedringer i driften af deres ejendomme eller nedbringelse af gæld, siger Bjørn Bøje Jensen, bankdirektør med ansvar for erhvervskunder i Nordea, i en skriftlig kommentar.

Samtidig med at Nordea fra 1. februar kan pålægge en negativ rente på boligforeningers indestående på transaktionskonti, vil banken også begynde at lægge en negativ rente på de mest velhavende privatkunders opsparinger.

Private kunder med indeståender på over 750.000 kroner kan således se frem til en rente på minus 0,75 procent fra 1. februar. Det oplyste Nordea for nogle få uger siden.

Nordea er ikke den eneste bank i Danmark, som har set sig nødsaget til at indføre negative renter over for kunder på grund af det negative rentemiljø.

Jyske Bank var den første store bank herhjemme, der tidligere i år besluttede at varsle negative renter.

Siden har en stribe andre banker varslet lignende tiltag. Det gælder blandt andet Sydbank, Spar Nord, Alm. Brand og Ringkjøbing Landbobank.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

23-årig kom alvorligt til skade på Østerstrand: Er fortsat i kritisk tilstand og skal opereres

Danmark For abonnenter

Smitten har bredt sig de seneste uger: Derfor er eksperter alligevel fortrøstningsfulde

Fredericia

Se pressemødet fra Fredericia Teater: Kultur- og musikarrangementer frem til nytår afsløret

Annonce