Annonce
FC Fredericia

Normalt skulle FC Fredericia på juleferie om lidt - men sådan er det ikke i år

Dennis Høegh (til højre) synes at den sidste kamp spilles lidt rigeligt sent. Mens ellers har han det fint med, at FC Fredericia spiller en måned mere. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Normalt ville FC Fredericias kamp mod Kolding fredag være den sidste i år. Men grundet corona skal klubben spille en måned længere end vanligt.
Annonce

Fredericia: Skyerne hang mørkt og dunkelt over FC Fredericias onsdagstræning, og en strid vind sørgede for, at kulden gik gennem marv og ben på en ellers varm dag for årstiden.

Det er vinter i Danmark, og FC Fredericia  kommer til at mærke kong frosts favntag længere end vanligt. Fredagens kamp mod Kolding ville, under normale omstændigheder, være den sidste inden julepausen og en lang ferie.

Men i år spiller FC Fredericia til den 19. december. Altså en måned længere.

- Personligt synes jeg, det er fint nok. En måned er måske lidt rigeligt, men de andre år er vi gået virkelig tidligt på ferie. Unaturligt tidligt, hvis du spørger mig, siger den rutinerede angriber Dennis Høegh.

FC Fredericias sidste kamp spilles på hjemmebane mod HB Køge lørdag den 19. december.

- Jeg synes, vi kommer lidt for tæt på jul. For vi skal allerede i gang med træningen igen den 4. januar. Men det er bare en vanesag, siger Dennis Høegh.

Annonce

Hvad med banerne?

Træner Michael Hansen er opmærksom på, det er noget nyt at spille 1. division langt ind i december.

-  Der venter os fem rigtig vigtige kampe mod modstandere, som vi har vundet over indtil nu. De fem kampe udgør 22 procent af grundspillet, så der er lang vej til jul, siger han med et smil.

Han mærker på ingen måde en afmatning hos spillerne eller den øvrige stab.

- Jeg tror, det er mentalt. Når du kan se, at der står den 19. december er det det, du forholder dig til i stedet for at tænke på, at du normalt ville være stoppet den 20. november. Spillerne virker friske og klar til at klø på, siger han.

Og så er der selvfølgelig banerne. Det er jo ikke fordi, at Danmark rammes af flere meter snefald længere, men banerne skal bruge i længere tid og bliver derfor også mere slidt. Når FC Fredericia spiller kamp, har Michael Hansen givet spillerne carte blanche til at ændre taktik om nødvendigt.

- Vi har en stil, og den stil skal spillerne selvfølgelig presses i til træning. Men i kampene skal de selv have fornemmelsen. Jeg vil gerne have, at de spiller bolden ud fra målmanden, men hvis det ikke kan lade sig gøre derinde, skal de selvfølgelig ikke forsøge, siger han.

FC's sidste fem kamp

Fredag 20. november kl 19: Kolding-FC Fredericia

Lørdag 28. november kl 13: Skive-FC Fredericia

Søndag 6. december kl 14: FC Fredericia-Hvidovre

Lørdag 12. december kl 12.30: Silkeborg-FC Fredericia

Lørdag 19. december kl 15: FC Fredericia-HB Køge

Han ser ikke det store problem i at spille på slidte baner. Én af de fem kampe foregår på kunstgræs, resten på rigtig græs. Sidstnævnte vender FC-spillerne sig til ved at træne på græs.

- Vi er jo med  i processen hele vejen. Fra banen vokser og er god og til den pludselig ikke vokser og er slidt. Så det er ikke noget problem, siger Michael Hansen.

FC Fredericia og Kolding spiller fredag aften klokken 19.00 i Kolding.

Bud på startformationen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia HK

Anders Kragh Martinusen strålede, da FHK slog Århus i dramatisk kamp

Annonce