Annonce
Udland

Norske politikere indstiller Trump til Nobels fredspris

Præsident Donald Trump ved hjemkomsten onsdag fra Singapore, hvor han mødte Nordkoreas leder.

Fredsproces på koreansk halvø kan støttes ved at give Trump pris, mener to medlemmer af Fremskrittspartiet.

To medlemmer af Stortinget i Norge har indstillet USA's præsident, Donald Trump, til Nobels fredspris for sin indsats for fred på Den Koreanske Halvø.

De to parlamentsmedlemmer er Christian Tybring-Gjedde og Per-Willy Amundsen, der begge repræsenterer Fremskrittspartiet, rapporterer NRK.

Tirsdag underskrev Trump og Nordkoreas leder, Kim Jong-un, en aftale, hvor Nordkorea lover at arbejde for et atomvåbenfrit Korea.

- Det, som sker nu, er historisk. Man er i gang med en proces, som kan sikre verdensfreden i tiden fremover, siger Amundsen til NRK.

- Det er en skør proces, men vi må selvfølgelig gøre det, vi kan for at bidrage til, at denne proces giver gode resultater. Det mener jeg, vi kan gøre ved at sende et tydeligt signal og give Trump fredsprisen.

Fredsprisen uddeles hvert år af den norske nobelkomité.

Aftalen mellem Trump og Kim er blevet kritiseret for at være for ukonkret og uforpligtende. Men de to fremskrittsfolk mener alligevel ikke, at de er for tidligt ude.

- Det er ikke en forpligtende aftale, men det er et initiativ til et besøg begge veje, det er et initiativ til at få nedrustningen i gang og til at lægge en dæmper på de militære øvelser, USA har sammen med Sydkorea, siger Tybring-Gjedde.

Medmindre forslagsstillere selv går ud og fortæller, hvem de har nomineret, så holdes navnene på de nominerede hemmeligt i 50 år.

Trump blev indstillet til prisen i både 2016, 2017 og 2018, ved man. Men tidligere i år gik alarmen i Nobelkomiteen, som mente, at man havde modtaget en falsk nominering.

Fristen for at nominere kandidater i 2018 udløb 31. januar i år, så de to fremskrittsfolks indstilling vil først være gyldig i 2019.

Her ligger i forvejen en nominering. Det var en gruppe republikanere i USA, som i maj - altså inden topmødet i Singapore - nominerede Trump for hans arbejde med at fjerne atomvåben på Den Koreanske Halvø.

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

112

Cyklisternes kaffepenge blev stjålet

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce