Annonce
Vejle

Nu er det alvor: Åbningstale forenede Vind og Melson 

Klokken 12 tirsdag blev det politiske arbejdsår ringet i gang i folketingssalen - men der var tid til, at Christoffer Melson og Birgitte Vind blev foreviget på et foto, efter at de have lyttet til deres første åbningstale. Privatfoto
To af Vejles nybagte folketingsmedlemmer lyttede til deres - og statsminister Mette Frederiksens - første åbningstale

Vejle: Efter måneders tilløb er det nu alvor for Vejles nyvalgte folketingsmedlemmer.

Med statsminister Mette Frederiksens (S) åbningstale tirsdag er det nye folketingsår skudt i gang. Tre folketingsmedlemmer fra avisens område lyttede til deres første åbningstale, og lige efter fandt socialdemokraten Birgitte Vind og Venstres Christoffer Melson sammen på en selfie.

De to har netop været på bootcamp, hvor nye folketingsmedlemmer blev trænet i at fokusere på deres egne budskaber i stedet for at tale dårligt om de politiske modstandere. Måske er det en del af baggrunden for, at Christoffer Melson havde let ved at finde noget positivt i Mette Frederiksens første åbningstale:

Annonce
Min tale i dag er ikke en opremsning af alle de mange ting, regeringen vil gennemføre i Folketingsåret. De står i lovprogrammet. I stedet vil jeg sætte en retning: Større retfærdighed. Velfærden først. Et grønnere Danmark

Statsminister Mette Frederiksen (S) i åbningstalen

Tillid til medarbejderne

- Jeg var glad for hendes bemærkninger om afbureaukratisering og tilliden til, at ting kan løses lokalt. Jeg glæder mig til at høre et mere konkret forslag fra regeringen, men hvis det handler om at give de enkelte medarbejdere mulighed for a bruge deres faglighed og kommunerne større frihed, er jeg helt med på det, lød det fra Christoffer Melson.

Han opfattede talen som meget bred. Derfor manglede han mere præcise bud på, hvad regeringen vil. Men ifølge hans folketingskollega Birgitte Vind var det netop invitationen til bredt samarbejde, der var hovedbudskabet:

- Og så at få genskabt tilliden. Det er sammen med vores fokus på velfærd helt centralt. Der skal gøres op med minut-tyranniet. Ansvaret skal tilbage til kommunerne og beslutningerne træffes ude i virkeligheden, lød det i opsummeringen fra Birgitte Vind.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Forbipasserende smadrede ruder

Middelfart

Middelfart på verdenskortet til sommer: Amerikanske rocklegender giver kæmpekoncert under Lillebæltsbroen

Annonce