Annonce
Fredericia

Nu er rollerne på plads: Fem drenge er klar til Tarzan - tre af dem fra Fredericia

Der kommer flere lokale drenge på scenen, når Fredericia Teater sætter Disneys udgave af 'Tarzan' op som musical. Illustration: Fredericia Teater

De sidste roller til Disneys Tarzan på Fredericia Teater er nu på plads. Fem drenge skal deles om at spille unge Tarzan og den unge udgave af gorillaen Terk.

Fredericia: Der er nu sat navne på de fem drenge, som skal spille de unge udgaver af henholdsvis Tarzan og aben Terk, når Fredericia Teater sætter Disney-musicalen Tarzan op i Fredericia.

11-årige Arthur Ditlev Wadstrøm og 12-årige Esben Kjærsgaard Hjeresen skal dele rollen som ung Tarzan, mens 11-årige Albert Mahesh Witthoff Groth og Carl-Emil Krogh Nielsen samt 10-årige Kenneth Alrøe Okotle kan opleves i rollen som den unge udgave af Tarzans bedste ven; aben Terk.

- Det er fem rigtig gode drenge, som vi har fundet. Det er altid svært med drenge, fordi man ikke ved, hvordan deres stemmer udvikler sig i de år, siger koreograf Lynne Formato om de fem yngste på det store cast på Tarzan.

Drengene har allerede været i gang med prøverne og kan se frem til travle uger, hvor skolearbejdet skal passes ved siden af Tarzan. Teatret har tilknyttet flere voksne til særligt at tage sig af drengene.

Annonce

Tre fra Fredericia

Tre af de fem Tarzan-glade drenge er fra Fredericia. Esben Kjærsgaard Hjeresen, Kenneth Alrøe Okotle og Carl-Emil Krogh er fra fæstningsbyen. Mens Arthur Ditlev Wadstrøm er fra Odense, og Albert Mahesh Witthoff Groth skal passe prøverne fra København.

Esben og Albert har begge stået på scener før, mens de tre andre får deres debut i Tarzan. Esben har deltaget i Voice Junior og senest stået på scenen i Koldinghus festspil, hvor han spillede rollen som unge Chr. d. 4. og begejstrede publikum med sin stemme, mens Albert bl.a. har medvirket i 'Efter Brylluppet' på Betty Nansens Teater.

Begejstret Møller

I en pressemeddelselse fra Fredericia Teater giver teaterchef Søren Møller udtryk for stor begejstring for det unge cast, som for et par uger siden fik besked på, at rollerne var deres. De har været til audition enten i Fredericia eller via video.

- De fem gutter her kommer med garanti til at overraske og imponere. Fem drenge med talent, vilje og entusiasme. Det bliver en fornøjelse at arbejde med drengene og resten af castet frem mod Fredericia Teaters største tekniske produktion nogensinde, udtaler Søren Møller.

Forsalget til Tarzan er kommet så højt op i gear, at forestillingen nu bliver forlænget yderligere frem til 2. december.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Juletiden nærmer sig - sæson for indbrud

Middelfart

Middelfart på verdenskortet til sommer: Amerikanske rocklegender giver kæmpekoncert under Lillebæltsbroen

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce