Annonce
Kultur

Nu kan bestilte bøger igen afhentes – biblioteket åbner for løsning

Man har skullet kigge længe efter de fysiske bøger til udlån på biblioteket. Efter nedlukningen af Danmark - og dermed også landets biblioteker - har læselystne borgere måttet sidde med hænderne i skødet. Men nu er der lys forude for de læseheste, der foretrækker de fysiske bøger, fremfor de digitale. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
For de borgere, der har måttet undvære de fysiske bøger fra Fredericia Bibliotek siden midten af marts, er der nu glædelige nyheder. Biblioteket åbner fra på tirsdag op for en løsning, hvor bestilte bøger igen kan afhentes i Prinsessegade.

Fredericia: Siden 12. marts har et skilt hængt i indgangspartiet til Fredericia Bibliotek: Lukket. 11. marts lukkede Mette Frederiksen (S) landet ned – herunder også landets biblioteker.

Det betød, at de borgere, der havde bestilt materiale, ikke kunne afhente bøgerne. Al aktivitet – foruden et nødberedskab, der håndterer pas og kørekort – blev indstillet på Fredericia Bibliotek i Prinsessegade.

Vi har fået lov til at åbne for foyeren, hvor folk kan afhente deres bestilte eller reserverede materiale. Vi har satset kraftigt på det digitale, men der har været efterspørgsel efter de fysiske bøger, især i disse tider, hvor flere er isoleret.

Jytte Bræmer, bibliotekschef

Stort bog-savn

Men nu er der lys forude.

Det oplyser Jette Bræmer, bibliotekschef på Fredericia Bibliotek.

- Vi har fået lov til at åbne i foyeren, hvor folk kan afhente deres bestilte eller reserverede materiale. Vi har satset kraftigt på det digitale, men der har været efterspørgsel efter de fysiske bøger, især i disse tider, hvor flere er isoleret.

Fra på tirsdag klokken 12 kan de læselystne borgere, der ikke kan undvære bøgerne, igen få fingrene i de fysiske af slagsen.

Fredericia Dagblad talte med bibliotekschefen før påske. Læsere savnede deres bøger og efterlyste i den forbindelse en udleveringsydelse. Dengang sagde Jytte Bræmer, at ”Vi er godt klar over, at det er begyndt at knibe lidt for nogle (boglæsere, red.). Vi ved godt, der er mange, der savner os, og hvis det fortsætter (med nedlukningen, red.), vil vi overveje, om vi kan tilbyde en service for de borgere, der har bestilt bøger før nedlukningen.”

Annonce

Afvent besked

Det bliver muligt at afhente sit reserverede materiale på hverdage mellem klokken 12 og 16, og det kommer til at ske sundhedsmæssigt forsvarligt.

I foyeren vil der være afstribning, der tydeligt markerer afstand, det vil være tilladt at komme ind maksimum fem ad gangen, og så vil bibliotekspersonalet sidde klar ovenfor trappen. Det er vigtigt at pointere, at borgere kun skal komme, hvis de har modtaget en meddelelse fra biblioteket om, at deres materiale er klar til afhentning. Den meddelelse vil folk få enten på SMS, mail eller begge steder. Det oplyser Jytte Bræmer.

- Vi kommer til at sidde og tage imod borgerne, der skal have medbragt deres bestillingsnummer, de får, når vi har givet dem besked om, at materialet er klar til afhentning. Så har vi fundet det frem, lyder det fra bibliotekschefen.

Annonce

Bestilt i kø

Der ligger i sagens natur en stor pukkel af både afleveret materiale og forudbestilt materiale, som bibliotekspersonalet skal igennem. Derfor er det vigtigt, at borgerne først dukker op, når de har fået besked fra biblioteket. Og det er altså kun for udlån, foyeren er åben. Det er altså endnu ikke muligt at bruge biblioteket til andet.

- Der ligger meget i vores system, som er bestilt online, og man kan fortsat bestille. Det er altså ikke kun materiale, man har bestilt før nedlukningen, der nu kan afhentes. Men meget er allerede afleveret og reserveret til andre, og det skal vi til bunds i, i det tempo, det kan lade sig gøre. Vi tager det stille og roligt, og det er derfor, folk skal afvente besked fra os, siger Jytte Bræmer til Fredericia Dagblad.

Fire medarbejdere fra biblioteket vil stå for ekspeditionen af udlån, og det vil være de faste fire. Ekspeditionen kommer til at foregå med handsker og afspritning. Det vurderes derfor at være sundhedsmæssigt forsvarligt igen at lange bøger over disken på Fredericia Bibliotek.

Annonce
FC Fredericia For abonnenter

To nederlag i træk er ingen katastrofe: Men FC Fredericia skal have styr på dette punkt inden den næste kamp

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Fredagens coronatal: Næsten 4,5 millioner danskere har fået mindst ét stik med corona-sprøjten

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Pizzeria sat til salg: Helbredsproblemer tvinger Ugur til afsked efter 21 år bag disken

FC Fredericia For abonnenter

Karakterbogen: FC Fredericia spillede langt under niveau i Køge

Erhverv

Stor energikoncern satser på ladestandere til elbiler: Opkøber en tredjedel af nystartet virksomhed

Kolding

Lyt: Videoovervågning af hjemmeplejen - Er der en lummerfætter i Kolding?

Fredericia HK

Skamfuldt og respektløst: Derfor drømmer FHK-streg ikke allerede om Gudmundur Gudmundsson

Kultur For abonnenter

Kvinderne styrer: 'Gift ved første blik'-mændene har problemer med kæledyr og prutter

Kultur

Connie Hedegaard sætter fokus på klimaforandringer

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Fredericia

Læser I med, mænd? Mikkel er på vej med en gågadebutik for jer

Danmark

En lugt af død bredte sig i kvarteret: - Naboerne spurgte, om jeg havde lig i drivhuset

Fredericia For abonnenter

Ventelisten vokser: Borgerlige vil have private til at bygge plejehjem

Fredericia For abonnenter

Analyse: Kommer 8. budget i træk i hus med alle stemmer? Man fristes til at sige næppe, for meget er på spil

Fredericia

Protest fra 73 beboere rykker ingen kommaer i omstridt boligprojekt: Nu skal politikerne afgøre sagen

Annonce