Annonce
Erhverv

Nu kan brugerne snart kigge spildevands-selskab i kortene

Vejle Spildevand åbner sine dagsordener og referater. Arkivfoto

Vejle Spildevand vil som noget nyt fra næste måned åbne både sine dagordner og referater fra møderne i forsyningsselskabet.

Vejle: Fra næste måned kan alle interesserede vejlensere følge med i, hvad bestyrelsen i Vejle Spildevand foretager sig på bestyrelsesmøderne i forsyningsselskabet.

Da bliver der gjort op med den hidtidige praksis, hvor bestyrelsens virke var skjult for de omkring 28.000 husstande og virksomheder, som er kunder hos selskabet.

Da Vejle Spiledevand blev et selvstændigt selskab tilbage i 2010, besluttede man at gøre bestyrelsesarbejdet lukket - dvs. køre med både lukkede dagsordener og lukkede referater.

- Det var primært en praktisk afgørelse, da mange punkter alligevel ville blive lukkede, fordi strategier og økonomiske forhold sjældent er noget, man diskuterer offentligt. Sådan er det i øvrigt i langt de fleste selskaber - både offentlige og private, forklarer direktør i Vejle Spildevand Mikael Schultz i en pressemeddelelse.

Annonce

Vejle Spildevand

Vejle Spildevand blev stiftet i april 2010. Selskabet sørger for afledning af regn- og spildevand, herunder rensning af spildevand fra de omkring 28.000 husstande og virksomheder i Vejle Kommune.I alt behandles årligt cirka 10-16 millioner kubikmeter spildevand.

Selskabet har en årlig omsætning på cirka 200 millioner kroner, en egenkapital på over tre millioner kroner samt en medarbejderstab på 45 ansatte.

Vejle Spildevand har cirka 1800 kilometer kloakledninger, over 350 pumpestationer samt ni renseanlæg.

Manden bag forslaget er bestyrelsesformand Niels Clemmensen, der sidder i byrådet for Venstre.

Det nye åbenhedsforslag fra Vejle Spildevand blev vedtaget på det seneste bestyrelsesmøde i april og referatet fra det møde vil blive offentliggjort, så snart det er godkendt af bestyrelsen på næste bestyrelsesmøde den 19. juni.

- Det vedtagne forslag går på, at vi fremadrettet kører med åbne dagsordner og referater, der dog i sagens natur vil have lukkede punkter, som man også kender det fra politiske udvalg. Vi forsøger kort sagt at gøre det så åbent som muligt, uden at det går ud over virksomhedens drift eller konkurrencedygtighed, fastslår Mikael Schultz.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce