Annonce
Danmark

Nu kan du hente dit gule sygesikringsbevis som app - sådan fungerer det

Fra tirsdag kan man få sit sygesikringsbevis som en app på telefonen. Den hedder "Sundhedskortet" og er både tilgængelig på styresystemerne Android og iOS. Fotos: Jonas Skovbjerg Fogh/Ritzau Scanpix og Hans Chr. Gabelgaard
Appen "Sundhedskortet" er gået i luften og vil på sigt kunne erstatte det fysiske kort, hvis man ønsker det.

Fra tirsdag kan man få sit gule sygesikringsbevis som en app på telefonen.

Appen hedder "Sundhedskortet" og er både tilgængelig på styresystemerne Android og iOS. Det oplyser Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

Forældre kan automatisk se deres børns sundhedskort, når de logger ind på appen med NemID.

Selv om man downloader appen, skal man stadig beholde sit fysiske kort.

Den nye app er i første omgang et frivilligt supplement til det fysiske kort.

De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at man i en overgangsperiode har sit fysiske kort på sig, da der kan være steder, der ikke kan aflæse appen.

Det kan for eksempel være klinikker, som bruger magnetstribelæser eller har en aflæser, som ikke kan aflæse mobilskærme.

På længere sigt er det planen, at man selv kan vælge, om man vil have et fysisk kort eller nøjes med appen.

Sådan fungerer det digitale sundhedskort

  • Hent appen, hvor du normalt henter apps til din telefon ved at søge efter Sundhedskortet:
  • Hvis du bruger iPhone, kan du hente appen i App Store
  • Hvis du har en Android-telefon, kan du hente appen i Google Play
  • Med Sundhedskort-appen kan du automatisk se dine børns sundhedskort i appen frem til, at børnene er fyldt 15 år.
  • Dine oplysninger bliver automatisk opdateret i appen, hvis du fx skifter adresse, læge eller får nyt efternavn.
  • Du kan spærre Sundhedskort-appen via borger.dk, hvis du mister din mobiltelefon.
  • Du kan ringe direkte til din læge ved at trykke på lægens telefonnummer i appen.
  • Sundhedskort-appen er, ligesom det fysiske gule sundhedskort, gyldig dokumentation for retten til modtage offentlige sundhedsydelser i Danmark.
  • For at kunne bruge Sundhedskort-appen skal du have bopæl i Danmark, være i sikringsgruppe 1 eller 2 samt have NemID.
  • Stregkoden i Sundhedskort-appen indeholder dit CPR-nummer.

Kilde: Sundhedsministeriet


/ritzau/

Annonce
Annonce
Danmark

Helena blev kun 20 år: 'Mor, jeg har glemt mit træningstøj, jeg vender lige om nu og henter det', og så blev der helt stille

Annonce