Annonce
Kolding

Nu kommer grøn energi for alvor til Kolding: Solcellepark på vej i industriområde i Vamdrup

Det er det her areal, som Copenhagen Green Energy har købt af Kolding Kommune - formentlig står her en solcellepark om et halvt års tid. Foto: Kolding Kommune 
Copenhagen Green Energy A/S går i front med en solcellepark i moderat størrelse ved Vamdrup, hvor selskabet netop har købt 227.907 kvadratmeter jord af Kolding Kommune for 5,7 millioner kroner.

Kolding: Efter mange års politisk diskussion, tvivl og uenighed om vilkårene for placering af vindmøller, solcelleparker og biogasanlæg i Kolding Kommune, er det første lidt større anlæg til produktion af grøn energi nu på vej til Kolding Kommune.

Det er selskabet Copenhagen Green Energy A/S, der kommer til at gå i front med en solcellepark i moderat størrelse ved Vamdrup, hvor selskabet netop har købt 227.907 kvadratmeter jord af Kolding Kommune for 5,7 millioner kroner.

Området ligger ved Dybdalsgårdvej langs Koldingvej og nærmeste nabo bliver Isover. Der skal ikke udarbejdes ny lokalplan for området, før solcelleanlægget kan realiseres.

Annonce

- Området er udlagt til erhverv og tekniske anlæg, så det er vurderet, at det harmonerer med den eksisterende lokalplan, men solcelleparken skal selvfølgelig anlægges sådan, at den respekterer åbeskyttelseslinjen, paragraf 3-områder (beskyttet natur. red.), fredskov og så videre, oplyser ejendomskonsulent Brian Holmer fra Kolding Kommune.

Kæmpe fordel

Fra Copenhagen Green Energy A/S fortæller miljøingeniør Thomas Wiene, at anlægget i Vamdrup bliver selskabets første.

- Vi har andre projekter i gang på anlægsniveau, men sagsbehandlingen tager usandsynligt lang tid ude i kommunerne, fordi de får borgerhenvendelser, og det er fair nok. Men i Vamdrup er det en kæmpefordel, at der ingen naboer er, og at det kun tager et par sekunder at passere anlægget, når man kører forbi ude på vejen. Det er et ualmindeligt velegnet sted, siger Thomas Wiene.

Han kan endnu ikke oplyse præcist, hvor stort anlægget bliver - det skal han først i gang med at beregne nærmere nu. For eksempel skal jordbundsforholdene undersøges.

Men han anslår, at der skal opsættes solceller på godt 130.000 kvadratmeter eller omkring halvdelen af arealet, og at parken vil producere 15 gigawatt pr. år svarende til strøm-forbruget i cirka 3300 almindelige husstande. Det er beskedent i sammenligning med andre anlæg, der nemt kan være både fem og 10 gange så store - og selskabet BeGreen har tidligere forsøgt at få et anlæg realiseret på et 110 hektar stort areal ved Viuf.

Annonce

Godt for dyrelivet

Thomas Wiene fortæller, at solcellerne i Vamdrup efter alt at dømme bliver sat op i rækker med fire meters mellemrum, at de bliver sydvendte uden drejbar mekanik, at de kommer op i højst 2,4 meters højde, og at der der bliver anlagt plantebælter og opsat trådhegn rundt om de energiproducerende solceller. Hegnet vil blive hævet, så der er fri adgang for dyr.

- Og så ved vi af erfaring, at solcelleparker har positiv virkning på biodiversiteten, fordi dyrene kan være der i fred. Der kommer ingen og sprøjter med pesticider eller pløjer, som han siger.

Copenhagen Green Energy A/S skal have byggetilladelse af Kolding Kommune, før anlægget kan stilles op, og formentlig dukker de mørke solceller op i lange rækker ved Koldingvej næste forår.

Ifølge lovgivningen skal virksomheder som Copenhagen Green Energy betale en særlig afgift til kommuner, hvor de opstiller solcelleparker. Pengene skal lægges i en kommunal grøn fond, som skal anvendes til mere grøn energi og CO2-reduktion.

Vi har andre projekter i gang på anlægsniveau, men sagsbehandlingen tager usandsynligt lang tid ude i kommunerne, fordi de får borgerhenvendelser, og det er fair nok. Men i Vamdrup er det en kæmpefordel, at der ingen naboer er, og at det kun tager et par sekunder at passere anlægget, når man kører forbi ude på vejen.

Annonce
Fredericia For abonnenter

Det bliver der råd til: Hyggelige plejehjem, cykelstier og ny børnehave

Danmark

Mandagens coronatal: 333 nye smittetilfælde - flere indlagte på sygehusene

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia HK

Frygteligt angrebsspil kostede: FHK halsede efter hele kampen og tabte til Ribe-Esbjerg

Alarm 112 For abonnenter

Jens Peter så cykelkammerater styrte i asfalten efter voldsomt uheld: - De troede, at de skulle dø

Navne

Leg i klasseværelset på maskinmesterskole bærer frugt: Hæder og en halv million kroner til lokal underviser

Fredericia

Borgmesterens svendestykke - Derfor er partierne glade for budgetaftalen

Forbrug

Tilbud onsdag aften: Du får ekstra 50 procent rabat på datovarer i supermarkeder

Kultur For abonnenter

Sophies far er 69 år og ramt af demens: Min første tanke var, at der må da være nogen, som kan fikse ham

Fredericia For abonnenter

Ejer får grønt lys: Kystnær ejendom i Snoghøj kan blive til fire

Danmark

Mormor advarer om trend på TikTok: Barnebarn svært forbrændt af stikflamme fra brandfarlig leg med spraydåse

Fredericia For abonnenter

Den værste cykelsti trænger til ansigtsløft: Snart hopper håndtasken i cykelkurven ingen vegne

Fredericia For abonnenter

Livet hang i en tynd tråd som spæd - i dag stråler Regitze af livsmod

Livsstil

Kom til Fredericia for knap et år siden: Nu åbner Jan og Lars ny butik i et andet univers

Annonce