Annonce
Indland

Nu lægger København loft over antallet af el-løbehjul

Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Som en et-årrig forsøgsordning sætter Københavns Kommune en grænse på 200 elektriske løbehjul i Indre by.

Elektriske løbehjul har fyldt i gaderne såvel som i debatten, efter at det i januar blev lovligt at køre på dem på cykelstierne.

Men torsdag har Københavns Borgerrepræsentation vedtaget nye retningslinjer, der skal begrænse problemer, der er forårsaget af de omdiskuterede løbehjul.

Retningslinjerne vil betyde, at der kommer begrænsning på, hvor mange løbehjul der må opstilles i de forskellige bydele og udlejes på offentlige steder.

I fremtiden må der samlet opstilles 200 elektriske løbehjul og 200 udlejningscykler i Middelalderbyen, ved stationer og på strøggader.

Det skriver Københavns Kommune i en pressemeddelelse.

I resten af byen bliver grænsen på 3000 elektriske løbehjul og 3000 cykler. Retningslinjerne er en del af en et-årig forsøgsordning.

- Med løbehjulenes indtog, så vi pludselig en række selskaber, der uden hensyntagen opbrugte den begrænsede plads, vi har til fodgængere, cykelparkering og lignende.

- Det er helt uacceptabelt, og derfor har vi nu indført nogle retningslinjer, der sætter løbehjulene i system, så vi kan få fortovene tilbage fra selskaberne til københavnerne, siger stedfortrædende teknik- og miljøborgmester Karina Vestergård Madsen (EL) i pressemeddelelsen.

Det vil blive leverandørernes ansvar, at deres elektriske løbehjul og cykler kun kan udlejes fra de områder, hvor kommunen har givet en tilladelse.

Forvaltningen vil nu tage kontakt til de virksomheder, som har vist interesse for at opstille deres køretøjer. De vil har blive orienteret om muligheder for at søge tilladelse til at opstille dem i København.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

112 For abonnenter

Lå på sofaen da det bankede hårdt på døren: Beboer advarede Anne om brand i nabolejlighed

Erhverv

Virksomheder og studerende mødte Google i Fredericia: Danske Medier er kritiske over for Googles bustur

Annonce