Annonce
Fredericia

Genlæs livebloggen fra Michelin-uddelingen: Stjerner til Vejle, Aarhus, Sønderborg og København

I 2019 foregik den nordiske Michelin-uddeling i Aarhus. Arkivfoto: Flemming Krogh
Er der stjerneregn på vej til de danske restauranter? Det vil vise sig fra klokken 20, hvor uddelingen af de nordiske Michelin-stjerner begynder. Du kan se showet live herover eller følge med i livebloggen nederst i artiklen.

Mad: Det var meningen, at årets nordiske Michelin-stjerner skulle uddeles den 8. februar. Det satte coronasituationen dog en stopper for.

Men mandag aften vil de berømte stjerner blive uddelt til restauranter i Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island. Uddelingen finder sted i koncerthuset i den norske by Stavanger.

TV-transmissionen fra årets arrangement, som du kan se øverst i artiklen, har den norske skuespiller Line Verndal som vært, og hun vil præsentere alle de nye stjernerestauranter, ligesom branchens indsats på bæredygtighed hyldes med uddelingen af Michelins grønne stjerner.

Annonce

Endelig uddeles den særlige Michelin Award til nye, lysende kokketalenter og personer, der formår at præge den gastronomiske udvikling i Norden.

Sådan bliver restauranterne bedømt

Gourmetrestauranter i flere lande venter mandag i spænding på klokken 20.00, hvor michelinstjernerne uddeles.

Den seneste tid har inspektører både i hemmelighed og ved at bekende identitet i restauranten besøgt restauranter for at bedømme, om de skulle have en eller flere stjerner - eller forsvare stjerner fra tidligere.

Læs her, hvordan restauranterne bliver bedømt:

  • Ifølge Michelinguiden får maden - og kun maden - karakterer ved hjælp af stjerner.
  • Vurdering af service, atmosfære og øvrige indtryk belønnes med korslagt bestik (1-5 bestik).
  • Siden 2020 kan restauranter også modtage en grøn stjerne, der hylder restauranter med en bæredygtig tilgang til gastronomi.
  • En stjerne betyder, at det er en "rigtig god restaurant i sin kategori".
  • To stjerner betyder, at restauranten er "en omvej værd".
  • Tre stjerner i Michelinguiden betyder, at en restaurant er "værd at rejse efter". 

Stjernerne uddeles kun på basis af den mad, som serveres. Fem kriterier vejleder inspektørerne i deres bedømmelse:

  1. Kvaliteten på råvarerne.
  2. "Håndværket" - det vil sige smagen og tilberedningen.
  3. "Personligheden" - det vil sige, hvor godt det er lykkedes for kokken at finde sit eget udtryk.
  4. Noget for pengene.
  5. Kvalitet over tid - det skal være en lige fantastisk oplevelse, uanset hvornår man besøger restauranten.

International direktør for Michelin-guiden Gwendal Poullennec har tidligere udtalt, at man med udskydelsen har fået længere tid til at vurdere restauranterne.

I 2020 mistede Danmark tre stjerner, men fik samtidig tre nye, og dermed er der i øjeblikket uddelt 35 stjerner til restauranter i Danmark.

Restauranten Geranium i København, der ledes af kokken Rasmus Kofoed, er den eneste restaurant i landet, der har hele tre stjerner. Syv restauranter, herunder Noma, har to stjerner, mens 18 restauranter har én stjerne.

I år vil Michelin-guiden også uddele såkaldte grønne stjerner. De gives til restauranter, som er engagerede i bæredygtig gastronomi.

De danske michelinstjerner i 2020

Mandag bliver de eftertragtede michelinstjerner uddelt. 26 danske restauranter deles lige nu om 35 stjerner. Der kan dog komme nye spillere på banen, ligesom tidligere modtagere kan miste stjerner.

Se her de restauranter, der fik stjerner ved uddelingen i 2020:

Tre stjerner:

  • Geranium, København

To stjerner:

  • Alchemist, København (ny)
  • Jordnær, Gentofte (før en stjerne)
  • AOC, København
  • Henne Kirkeby Kro, Henne
  • Kadeau, København
  • Noma, København
  • Koks, Færøerne

En stjerne:

  • 108, København
  • Kong Hans Kælder, København
  • Clou, København
  • Formel B, København
  • Kiin Kiin, København
  • Kokkeriet, København
  • Marchal, København
  • Relæ, København
  • Søllerød Kro, Holte
  • Alouette, København
  • MeMu, Vejle
  • Cadeau, Bornholm
  • Slotskøkkenet på Dragsholm Slot, Hørve
  • Ti Trin Ned, Fredericia
  • Domestic, Aarhus
  • Restaurant Frederikshøj, Aarhus
  • Gastromé, Aarhus
  • Frederiksminde, Præstø

Guiden blev startet af dækfabrikanten André Michelin i 1900. Den rummede i begyndelsen oplysninger om, hvor man som bilist kunne få benzin på bilen eller skifte dæk. De rejsende fik dog også råd til, hvor de kunne spise eller overnatte.

Dengang var der cirka 3000 biler på de franske veje, og bagtanken med Michelin-guiden var efter sigende, at få bilisterne ud på vejene. I 1920 kom stjernerne til guiden.

Du kan følge uddelingen på skrift i livebloggen herunder.

Annonce
FC Fredericia For abonnenter

Karakterbogen: FC Fredericia spillede langt under niveau i Køge

Danmark

Fredagens coronatal: Næsten 4,5 millioner danskere har fået mindst ét stik med corona-sprøjten

Annonce
Annonce
Annonce
FC Fredericia

Andet nederlag i træk i 1. division: FC Fredericia brændte for meget og faldt med et brag i Køge

Fredericia For abonnenter

Ventelisten vokser: Borgerlige vil have private til at bygge plejehjem

Erhverv

Stor energikoncern satser på ladestandere til elbiler: Opkøber en tredjedel af nystartet virksomhed

Fredericia

Pizzeria sat til salg: Helbredsproblemer tvinger Ugur til afsked efter 21 år bag disken

Kolding

Lyt: Videoovervågning af hjemmeplejen - Er der en lummerfætter i Kolding?

Fredericia For abonnenter

Analyse: Kommer 8. budget i træk i hus med alle stemmer? Man fristes til at sige næppe, for meget er på spil

FC Fredericia

Derfor startede FC Fredericias topscorer på bænken med HB Køge

Fredericia

Læser I med, mænd? Mikkel er på vej med en gågadebutik for jer

Fredericia For abonnenter

Charlotte valgte corona-job med hjertet: Hun har stukket i hundredvis af overarme

FC Fredericia

Se videoanalysen: FC Fredericia er stort set sikker på top-6: Så få point skal der til, før sæsonens mål er opnået

Kultur For abonnenter

Kvinderne styrer: 'Gift ved første blik'-mændene har problemer med kæledyr og prutter

Fredericia HK

Skamfuldt og respektløst: Derfor drømmer FHK-streg ikke allerede om Gudmundur Gudmundsson

Annonce