Annonce
Fredericia

Nu tror de på det: 25 millioner kroner øremærket til at nytænke skole

Skolesvingets 5. klasser har siden sommerferien haft til huse i en lys og fin pavillon i skolegården. Løsningen koster en million kroner og er planlagt for to år. Til den tid skal der forhåbentligt være bygget om. Foto: Peter Leth-Larsen
Afdelingsleder Lars Andersen og elevrådsmedlem Markus er begge begejstrede for byrådets beslutning om at afsætte 25 mio. kroner til renovering af Ullerupbækskolens afdeling i Bredstrup-Pjedsted. De er blevet skuffede før, men denne gang stoler de på, at pengene er sikret.

Bredstrup/Pjedsted: Bladene drysser efterårstunge ned over skolegården på Skolesvinget på en lidt trøstesløs formiddag. Men indenfor er stemningen langt fra mandagsgrå, for fredag aften vedtog et enigt byråd, at Ullerupbækskolens afdeling på Skolesvinget skal opgraderes for 25 millioner kroner over de kommende år.

- Det har været et ønske, stort set siden jeg startede som skoleleder for seks år siden, smiler skoleleder Lars Andersen.

I den tid har skolen i den grad haft succes med at tiltrække elever fra nybyggerkvarteret i Ullerup. Skolesvinget er blevet et førstevalg for forældrene, men det har samtidig været med til at udfordre skolen fysisk. Allerede sidste år havde politikerne stillet i udsigt, at der skulle findes penge til udbygning, men det blev reduceret til en beslutning om at investere i en pavillon-løsning.

- Det hjalp, men det har hele tiden været tænkt som en midlertidig løsning i to år, så det bliver rigtig godt, når vi for alvor bygget skolen om, så vi kan rumme to spor fra 0.- 6. klasse, siger Lars Andersen.

- Du stoler på, at byggeriet kommer i gang?

- Det gør jeg, for jeg har noteret mig, at byrådet har skrevet ind i forliget, at vi skal være en to-sporet skole, siger Lars Andersen.

Annonce
5. klassernes bold er landet på taget af pavillonen, så pigerne brugte frikvarteret på et spil "usynlig ost", mens drengene kiggede på. Foto: Peter Leth-Larsen

Rundede 300

Skolens rammer er pressede til det yderste med godt 300 elever. Det magiske tal rundede skolen ved dette skoleårs begyndelse, og det krævede handling.

- Vi fik penge til en pavillon, hvor vi nu har to klasser samlet, siger Lars Andersen.

Den løsning betyder, at det er lykkedes at frigive det fællesrum, som ellers i en periode har været brugt til klasselokale.

- Det har været uholdbart både for de elever, der var i den klasse, og for alle andre, siger lærer Susan Lüth.

Hun forsøger mandag formiddag at få eleverne i 5. klasse til at forstå den impressonistiske maler Monets maleteknik og med vandfarver gengive åkander og smukke landskaber. Undervisningen foregår i det ene af skolens faglokaler, som er nabo til sløjdlokalet, hvor der undervises i håndværk.

Gevinst for de yngste

Markus kæmper med pensler og vandfarver, mens han glæder sig over udsigten til nye faglokaler.

- Vi har fået at vide, at der er sat penge af til at bygge til, så det er rigtig fedt, siger Markus, som er medlem af elevrådet, der under politikernes temperaturmåling af folkeskolen har adresseret lokale problemer direkte til politikerne.

Både elever, lærere, pædagoger og ledelse føler sig hørt og ser frem til, at planerne realiseres.

- Men det bliver ikke noget, vi får glæde af desværre, er pigerne omkring Monet-malerierne enige om.

Før pavillonen blev etableret, så var en klasse nødt til at have klasselokale bag det sorte forhæng til grupperummet. Det var en situation, som fik politikerne i børne- og skoleudvalget til at finde penge til pavillonen. Løsningen var uhensigtsmæssig for både eleverne i klassen og alle andre. Den optog skolens store grupperum, og alle måtte liste forbi for ikke at forstyrre på vej til skolens bibliotek. I dag kan mindre grupper finde ro til at løse opgaver i rummet. Foto: Peter Leth-Larsen

Vil vende skolen

Og det er korrekt, at 5. klasse netop ikke får fornøjelse af den store ombygning af skolen. De har måttet leve med trange vilkår, mens de mindste og fremtidige elever på skolen kan glæde sig.

- Vi håber, at pengene kan række til, at vi nytænker skolen. Vi vil gerne have fire nye faglokaler, og så har vi en plan om at vende skolen om, så vi flytter de yngste klasser fra de lokaler, de har i dag, til den anden ende af skolen, hvor der er placeret SFO og indskoling i dag, siger Lars Andersen.

På skolen har man planerne klar for en ombygning, men det skal nu igennem en større proces. Projektet er lagt ind i budgettet for overslagsårene fra 2020-2021.

Skolebiblioteket har i dag til huse i den bageste del af skolen og tiltrækker elever på alle klassetrin. Renoveringsplanerne er ikke konkretiseret, men der gøres blandt andet tanker om at vende skolen om, så de yngste samles i den ende, hvor skolefritidsordningen har hjemme. Foto: Peter Leth-Larsen
Der er i dag plads til, at eleverne kan fordeles i både klasserum og grupperum, når der skal ske fordybelse i blandt andet matematik. Ombygningen vil give yderligere plads til de over 300 elever. Foto: Peter Leth-Larsen
5. a har hjemme i pavillonen sammen med 5. b. De kan med ærgelse konstatere, at de ikke når at kunne nyde ombygningen af skolen, men de er alligevel glade for, at det kommer til at ske. Foto: Peter Leth-Larsen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Hvorfor blander DF sig egentligt i regionernes og kommunernes anliggender?

Læserbrev: Dansk Folkeparti mener, at muligheden for betalt orlov til byråds- og regionsrådsmedlemmer skal forbydes. Det er en dobbelt standard, som DF spiller ud med. Det er det, fordi at en DF'er, der er medlem af Folketinget og samtidig er byrådsmedlem, modtager 24 månedslønninger på et år. Komisk. Hvorfor blander DF sig egentligt i regionernes og kommunernes anliggender? Kompetente formænd for regionsrådene og ansvarsbevidste borgmestre må være de bedste til at stramme tøjlerne, hvis orlov er et problem. Sagen er i virkeligheden den, at DF burde kigge på sig selv. Det er udpræget, at DF's folketingsmedlemmer også er valgt til et byråd - også kaldet et dobbeltmandat. For et folketingsmedlem er arbejdspresset på tinge noget, der let sniger sig op på en arbejdsuge med 60 timers arbejde. De betales godt for ulejligheden og trækker samtidig en række frynsegoder. Men når DF-folketingsmedlemmet også er byrådsmedlem, opstår den komiske situation. Der trækkes med store smil løn fra Folketinget samtidig med, at folketingsmedlemmet trækker løn og vederlag fra den kommune, hvor vedkommende sidder i byrådet. At være medlem af et byråd betyder tilstedeværelse i lokalsamfundet ugen igennem, hvad enten det er udvalgsmøder, invitation fra borgere eller interesseorganisationer m.v. Der kræves en arbejdsindsats fra et byrådsmedlem. Når folketingsmedlemmet så samtidig er f.eks. formand for et kommunalt udvalg, viceborgmester m.m., ringer kasseapparatet, og der aflønnes med flere hundredetusinde om året. Det er komisk, at medlemmer af Folketinget normalt kun er til rådighed i kommunen på mandage. Det skal ses i sammenhæng med, at de betales for hele ugen, men maksimalt er tilstede 20 pct. af tiden.

Annonce