x
Annonce
Fredericia

Nyåbnet vinhandler i Vendersgade: En anden placering ville skabe en bedre forretning

Euan Donaldson, som er daglig bestyrer af Vin med Kant i Vendersgade, mener, at butikken kunne få langt flere kunder, hvis den lå andetsteds i gågaden. Dog forventer han ikke at finde flyttekasserne frem. I stedet handler det om at få gjort gaden attraktiv. Foto: Gustav Roesbjerg Pedersen
Vin med kant i Vendersgade 11A rykkede for knap et år siden til Vendersgade.

Fredericia: Der bliver langet vin, øl, spiritus og delikatesserover disken hos "Vin med kant" i Vendersgades nordlige del af gågaden.

22. februar åbnede butikken i lokalerne samtidig med sandwichbaren BarZiska, efter at vinhandlen tidligere havde ligget i Danmarksgade.

Siden indflytningen er der sket ændringer i gaden. Nabolokalet står tomt, og gennemstrømningen af kunder er faldet, konstaterer Euan Donaldson, som er bestyrer i butikken.

Selv var han ikke en del af virksomheden, da den flyttede. Han havde dog valgt anderledes, hvis butikken stod foran en flytning i dag.

- Jeg tror, det ville skabe en bedre forretning, hvis vi lå et andet sted i gågaden. Men nu er vi her, og vi har stamkunder, som måske også foretrækker os, fordi her er lidt mere stille. Og så det handler om at trække folk til. Det ville være sidste udvej at flytte til Gothersgade eller tættere på havnen, siger skotske Euan Donaldson, der har boet i Fredericia i lidt over et år.

Annonce

Som det vilde vest

Butikken har salg til private, men leverer også vin til en restauration i Gothersgade. Ifølge Euan Donaldson er man her henrykt over, hvor mange som går igennem gaden. Anderledes forholder det sig for vinhandlen, der særligt mangler en type kunder i dagtimerne.

- Folk går forbi eksempelvis Streetfood eller Cafe Mair's på vej hjem fra arbejde og bestiller en øl, fordi de ligger, hvor de gør. De gør det næppe planlagt, men får man 10 personer som disse i butikken hver torsdag til søndag, er det med tiden en stor omsætning, siger Euan Donaldson, som imidlertid er glad for de stille placering om aftenen.

- Min opfattelse er, at folk, der går på gaden, ved, hvilken forretning de besøger, så det er vores mål, at de i højere grad får øjnene op for os, siger Euan Donaldson.

Da hans familie besøgte Fredericia for nogle måneder siden, blev de da også overraskede over, at gaden var tom. Selv er han heller ikke bleg for at lave lidt sjov med det, selvom den manglende trafik ikke er en ønsket situation for ham eller de andre butiksdrivende.

- Jeg sagde forleden til min forlovede, at det minder lidt om det vilde vest med den tomme gade og lukkede butikker, siger han med glimt i øjet.

Flytning har strejfet

Som handling på de manglende kunder har "Vin med kant" reduceret åbningstiderne, så de i højere grad passer til gennemstrømningen af kunder i løbet af dagen.

Euan Donaldson regner ikke med, at vinhandlen lider samme skæbne som naboen mod syd, da den i slutningen af november sidste år drejede nøglerne om grundet personlige årsager.

- Det er ikke noget, vi er bange for. Tanken om at flytte har strejfet mig, men den er ikke kommet tæt på, siger Euan Donaldson.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce