Annonce
Udland

Ny "Beverly Hills"-serie med gamle skuespillere aflyses

Mario Anzuoni/Reuters
Det blev kun til et kort gensyn med Brandon, Donna, Kelly og Steve fra den nye "Beverly Hills 90210"-serie.

Den nye genindspilning af den ikoniske 90'er-serie "Beverly Hills 90210" med Brandon, Donna og Kelly får ikke flere afsnit.

Dermed blev det kun til et kort gensyn på seks afsnit med en ældre udgave af de elskede karakterer, der dominerede på teenageres tv-skærme op igennem 1990'erne.

Det skriver tv-stationen bag serien, Fox, i en pressemeddelelse, ifølge flere amerikanske underholdningsmedier, herunder The Hollywood Reporter.

- Vi er så stolte over at have genforenet skuespillerne fra en af tv-stationens historiske serier med Beverly Hills-fans over hele landet.

- Tak for at alle lagde deres hjerte i dette nostalgiske projekt, skriver Fox.

Genforeningen blev til en miniserie på seks afsnit, der fik premiere verden over i sommer. Serien fik lunke anmeldelser, hvilket kan være grunden til aflysningen.

Næsten alle de oprindelige skuespillere fra 90'er-serien var med igen, herunder David (Brian Austin Green), Andrea (Gabrielle Carteris), Steve (Ian Ziering), Brandon (Jason Priestley), Kelly (Jennie Garth), Brenda (Shannen Doherty) og Donna (Tori Spelling).

Luke Perry, der som karakteren Dylan stjal mange kvindehjerter, døde tidligere på året, kort inden optagelserne begyndte.

Aflysningen kommer ifølge The Hollywood Reporter som et chok for flere af skuespillerne, der havde forventet, at serien skulle løbe i mange sæsoner.

- Vi havde så mange historier at fortælle, siger Tori Spelling til mediet.

/ritzau/

Annonce
The Hollywood Reporter med nyheden
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Se de våde billeder fra Fredericia: Regnen gav en oversvømmet vej og en fugtig vold

Fredericia

Listetyv brød ind hos døve og blev opdaget: Men politiet ville ikke betale for anmeldelse

Fredericia For abonnenter

Politiet påtager sig ansvar og præciserer retningslinjer for døvehenvendelser

Annonce