Annonce
Fredericia

Ny blog: Se Fredericia gennem argentinske Liléns øjne

Lilén Nahir Altamira er au pair og kommer fra Argentina. Hun skal fremover skrive lidt om livet i Fredericia, set med hendes øjne. Foto: Yilmaz Polat

Kære læser, mød Lilén. Lilén er argentinsk au pair lige her i Fredericia. Hun vil fremover vise dig livet i Fredericia, set med hendes øjne.

Fredericia: Fredericia Dagblad har føjet en blogger til paletten af skribenter i vores avis. Hun hedder Lilén Nahir Altamira er 27 år og kommer fra Córdoba, Argentina.

I Argentina tog hun en uddannelse som civilingeniør med tysk som bifag, inden hun rejste den lange tur mod det kolde nord for at fejre, at hun var uddannet. Hun landede i Københavns lufthavn i januar i år, hvor planen var at besøge nogle venner, hvorefter turen igen skulle gå hjem til Argentina i marts.

Men sådan skulle det ikke gå. Lilén var ikke helt klar til at slippe Danmark, og da muligheden bød sig for et job som au pair, takkede Lilén ja. Og sådan endte hun hos Kathleen McMahon og Søren Juhl fra Fredericia, samt trillingerne Karla, Asta og Elise.

Annonce
Lilén er au pair for et sæt trillingepiger, og hun vil igennem hendes blog i dagbladet fortælle om, hvordan hendes liv er i fæstningsbyen. Foto: Yilmaz Polat

Glad for Fredericia

Lilén er blevet meget glad for Fredericia, som hun nu betegner som sit andet hjem. Lilén føler sig samtidig som familiens nyeste medlem.

Hjemme i Argentina har Lilén en stor familie. En familie som hun dog ikke har set, siden hun forlod Argentina i januar.

- Man tager ikke bare hjem til Argentina for en uge eller to. Men jeg snakker ofte med dem, så det er godt, fortæller Lilén.

Når Lilén ikke har hænderne fulde med familien McMahon-Juhls trillinger, går hun ture og er sammen med sine venner i Fredericia. Og gerne med et kamera i hånden. Lilén er optaget af at fotografere og lægger ofte billeder af sine ture rundt i Fredericia på det sociale medie Instagram.

- Det er en rigtig smuk by, og der er så mange flotte bygninger og steder. Jeg kan godt lide, at man med billeder fanger et øjeblik. Det kommer ikke igen, og du har taget det, fordi du synes, det var smukt, fortæller Lilén.

En af de ting, som Lilén især har bidt mærke i ved Fredericia, er, at der er hav til næsten alle sider, og det er en omvæltning fra Córdoba, som ligger midt i Argentina.

- Der er hav overalt, og man kan dufte det, næsten uanset hvor man er, siger Lilén.

Laver det hun elsker

Lilén har ikke kun kastet sin kærlighed over den fredericianske natur, hun er også blevet glad for fredericianernes måde at være på, og hun har fået en god håndfuld venner i sin korte tid her i byen.

- Folk er virkelig søde. Sådan er danskere generelt, synes jeg. Danskernes og argentinernes humor er meget den samme. Men argentinerne kunne godt lære lidt af danskernes ryddelighed. Gaderne her er så flotte og rene, i Argentina flyder der skrald, fortæller Lilén med et grin.

Selvom Argentina er langt væk, elsker hun sit arbejde i Danmark, og hun har ikke planer om at skulle hjem til Argentina igen før om et par år.

- Jeg kan godt lide at være au pair. Selvfølgelig kan det være hårdt med trillinger, men jeg elsker dem. De er søde og sjove at være sammen med. Jeg bliver tit spurgt " du er jo ingeniør, hvorfor arbejder du som au pair?" Jeg synes, man skal lave det, man elsker, og det er det her, jeg har lyst til lige nu, fortæller Lilén.

Lilén skriver normalt poesi for sig selv, men glæder sig til at dele ud af sine skriverier.

Skulle du have lyst til, at følge med i hvad Lilén går og laver, kan du følge hendes Instagram: lilennahiraltamira

To udgaver

Lilén skriver sin blog på engelsk, men den bliver oversat til dansk, så du kan selv vælge, hvilket sprog du helst vil læse den på. Du finder både den danske og den engelske udgave i artikelhenvisningerne under denne artikel.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Politiet har sikret overvågning efter røveri i lokal brugs: - Vi vil gerne høre fra borgerne

Kultur

Kunstskabet samler ind til børn på flugt

Læserbrev

I stedet for en ny bro skal der anlægges en ny sti på Den gamle Lillebæltsbro

Læserbrev: Det er helt forkerte betragtninger, der ligger til grund, når der lægges op til en ny Ny Lillebæltsbro og dermed til yderligere at lægge beslag på naturværdier til fordel for gigantiske bro- og vejprojekter på bekostning af reel livskvalitet. Hvor bliver klimaudfordringerne af i denne debat? Der går desværre fortsat alt for megen monumentalisme og "se-mig-her-projekter" i politikerne: "Se JEG har været. De bygger et monument for mig". Grøn Kultur Danmark anbefaler, at der i stedet sættes fokus på kvalitet frem for kvantitet - livskvalitet frem for vækst. Og det ud fra den simple betragtning, at det er vi nødt til, hvis menneskeheden skal overleve blot et par generationer endnu. "Det er", med Steen Hildebrandts ord (professor emeritus og adjungeret professor, red.), "ikke længere nok med en retningsændring. Det er nødvendigt med en total reorganisering af det samfund, den vestlige verden har indrettet sig på." Grøn Kultur Danmark anbefaler, at der tænkes mere i mindre, simplere og nærværende projekter. Vi bliver nødt til at skære ned på vores forbrug, slagte den hellige ko "vækst", fjerne pseudoarbejde, nedsætte arbejdstiden og fordele arbejdet på alle ressourcekompetencer som et skridt i en ny retning og tankegang. Grøn Kultur Danmark anbefaler, at der som led i en ny strategi i stedet for overvejelser om en ny broforbindelse anlægges en ny sti på Den gamle Lillebæltsbro, vel vidende at den ikke væsentligt vil kunne aflaste fremtidens forventede trafikstigning. Det skal den heller ikke: Den trafikstigning skal vi helt undgå at skabe. Giv dig tid. Brug din cykel, gå, benyt toget og nyd samvær med nye mennesker og vær med til at højne fysisk og psykisk folkesundhed.

112

Var det en indbrudstyv, genboen så? Politiet leder efter mand med gul pose

Annonce