Annonce
Fredericia

Ny bog om kanonerne ved Lillebælt: Tyskerne frygtede invasion

Pensioneret merkonom og maskiningeniør ved Dong Energy i Skærbæk, Poul Erik Pedersen, Erritsø, har undersøgt historien bag kanonstillingen på Trelde Næs og ved Røjle Klint samt torpedobatterier på Østerstrand i Fredericia og Strib Nordstrand på Fynssiden. Foto: Forlaget Historia
Pensioneret maskiningeniør fra Erritsø, Poul Erik Pedersen, udgiver 4. maj sit gennemresearchede værk "Det tyske kystforsvar ved Lillebælt - En del af Sonderbauprogram 1944/45". Alle er velkomne til reception.
Annonce

Fredericia/Middelfart: Flere års omfattende research i blandt andet Rigsarkivet resulterer nu i en ny lokalhistorisk bog med nyt lys på Fredericia, Middelfart og Lillebælts rolle i 2. Verdenskrig.

Nærmere bestemt historien om det tyske kystforsvar ved farvandet og en særlig forstærkning af den vitale gennemsejling med kanonstilling på Trelde Næs og ved Røjle Klint samt torpedobatterier på Østerstrand i Fredericia og Strib Nordstrand på Fynssiden.

Ny bog om tyskernes kystforvar af Lillebælt ved Fredericia og Middelfart. Udkommer 4. maj. Reception på dagen i Det Bruunske Pakhus. Foto: Bogens omslag, Forlaget Historia
Annonce

Reception 4. maj

Pensioneret merkonom og maskiningeniør ved Dong Energy i Skærbæk gennem 45 år, Poul Erik Pedersen, Erritsø, født 1941, præsenterer på skæbnedagen 4. maj "Det tyske kystforsvar ved Lillebælt - En del af Sonderbauprogram 1944/45".

Det sker ved en reception for alle interesserede i Det Bruunske Pakhus i Fredericia klokken 10.

Bogen udgives på forlaget Historia og er en detaljeret beskrivelse af "mennesker, aftaler, korrespondance med myndigheder, entreprenører, værnemagere, retssager, spionage og mange, mange andre tildragelser og hændelser", skriver forfatteren.

Annonce

Ros fra borgmestre

Efter de allieredes invasion af Frankrig på på D-Dag i juni 1944 kom Tyskland frem til den konklusion, at styrkerne også kunne gennembryde spærringer i Skagerrak og tillige gå i land på Jyllands østkyst, på Nordfyn eller i Nordsjælland.

Kriegsmarine iværksætte udbygning af kystforsvaret ved Kattegat, kan man læse i omtalen af den nye bog:

"Det skete under betegnelsen Sonderbauprogram, der skulle bestå af 28 kanonstillinger og nogle landbaserede torpedobatterier. I programmet indgik kanonstillinger ved Trelde Næs og Røjle Klint samt torpedobatterier ved Strib og Fredericia".

Poul Erik Pedersen har fået omfattende støtte fra blandt andet Velux Fonden, Fredericia og Middelfart kommuner og Rigsarkivet. Hans nye værk udkommer med rosende forord af Fredericias nuværende og forhenværende borgmester, Jacob Bjerregaard og Uffe Steiner Jensen, og Middelfarts ditto, Johannes Lundsfryd Jensen og Steen Dahlstrøm.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce