Annonce
Fredericia

Ny bygning løfter HTX Lillebælt: Elevtallet går markant frem

Eleverne fra 2. og 3. årgang på Gymnasiet HTX Lillebælt var mandag med til at indvie den nye bygning. Efter snoreklip gik de ind i deres klasse, hvor der stod en sodavand klar til dem. Foto: Søren Gylling
På første skoledag indviede Gymnasiet HTX Lillebælt endelig den nye bygning. Bygningen har forbedret studiemiljøet, og antallet af nye elever er vokset markant.
Annonce

Erritsø: Endelig blev det nye htx-gymnasium på Teknikervej i Erritsø blev mandag klippet.

To gange blev indvielsen forsinket, først med en vandskade og siden kom coronaen.

Reelt har bygningen været i brug siden august sidste år, og det har allerede givet skolen et løft.

- I år er der startet 84 nye elever på vores grundforløb, og sidste år var det 63. Så det går frem, og det er også det niveau, vi har ligget på tidligere. Den nye bygning spiller helt bestemt ind på det, for tidligere har der været elever, der egentlig gerne ville på htx, men som ikke syntes, at studiemiljøet var optimalt, sagde rektor Lars Hansen til Fredericia Dagblad, da den officielle indvielse var overstået.

Annonce

Ramt af vandskade

Kort før den planlagte åbning sidste år blev det nye byggeri ramt af en vandskade i forbindelse ved det store regnskyl 31. juli 2019. Det nylagte trægulv i bygningens centerplads blev ødelagt, og det sænkede område midt i bygningen kaldt "vandhullet" af elever.


Efter et år i de nye omgivelser kan rektor konstatere, at både elever, ledelse og administration har fået et løft, efter at htx-folkene har fået deres egen bygning


En forsikringssag blev overstås, før der kunne lægges nyt gulv, og derfor var bygningen først klar til indvielse efter vinterferien i år. Så kom corona-nedlukningen og siden en travl eksamensperiode.

- Derfor syntes vi, det passede fint med at indvie bygningen på første skoledag, fortalte Lars Hansen.

Annonce

Lækkert, nyt og lyst

Efter et år i de nye omgivelser kan rektor konstatere, at både elever, ledelse og administration har fået et løft, efter at htx-folkene har fået deres egen bygning i stedet for at dele lokaler med kursister på EUC Lillebælt.

Elevrådsformand Mie Lynggaard Prætorius og rektor Lars Hansen klippede snoren til den officielle indvielse af den nye htx-bygning. Foto: Søren Gylling

- Der er en skøn åbenhed i indretningen, og det er lækkert med nye og lyse lokaler. Lærere og elever får hurtigt en tilknytning til hinanden, og der er kommet et godt studiemiljø. Vi har en mentorordning til elever med vanskeligheder, og er der enkelte elever, der af den ene eller anden grund ikke trives, kan vi også tage hånd om det, siger Lars Hansen.

Studiemiljøet har ifølge rektoren også smittet af på elevernes sociale aktiviteter. De er dog sat på pause lige nu på grund af corona-restriktioner.

- Vi har et meget aktivt elevråd, som står for årets elevfest, og HTX Lounge om fredagen. Det handler ikke om at drikke sig beruset, men om at eleverne hygger sig sammen, og der er brætspil og somme tider underholdning udefra. Desuden er der også LAN-parties.

- De sociale aktiviteter har også været der tidligere, men ikke i samme grad, fortæller Lars Hansen, som fortæller, at det gode studiemiljø allerede var tænkt, da byggeriet blev tegnet.

De 84 nye elever er begyndt i tre forskellige klasser på grundforløbet. Og til den officielle indvielse blev den røde snor klippet af rektor Lars Hansen og elevrådsformand Mie Lynggaard Prætorius, som går i 2.g.

Rektor Lars Hansen bød ved 11-tiden eleverne fra 2. og 3. årgang velkommen til et nyt år. De nye elever på gymnasiet begyndte skoledagen et par timer tidligere. Foto: Søren Gylling
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Spørgelystne fredericianere havde masser af input til byudvikling: Forslag om legeplads, byhaver, showrooms til webbutikker

Fredericia

Corona: Smittetal er stabilt på gymnasium - ét nyt tilfælde

Annonce